Datatilsynet bruger udtrykket brud på persondatasikkerheden. I daglig tale kaldes det et databrud eller et datalæk, når personoplysninger er kommet til andre, end de skulle.

Hvem skal anmelde et databrud?

Den dataansvarlige virksomhed eller myndighed. Anmeldelsen skal ske uden unødig forsinkelse og om muligt inden for 72 timer, medmindre det er usandsynligt, at bruddet medfører en risiko for personers rettigheder.

Kan jeg klage til Datatilsynet over et databrud?

Ja, hvis dine egne oplysninger er omfattet. Datatilsynet anbefaler først at kontakte virksomheden eller myndigheden og spørge, hvad den har gjort for at begrænse skaden.

Kan jeg få erstatning gennem Datatilsynet?

Nej. Datatilsynet tager ikke stilling til krav om godtgørelse eller erstatning. Sådanne krav skal rejses ved domstolene som en civil sag.

Hvordan genkender jeg phishing efter et databrud?

Datatilsynet nævner en afsender, hvis adresse ikke passer til organisationen, en upersonlig hilsen, krav om at klikke på et link og hastepræg. Kontakt organisationen via officielle kanaler.

Hvad hvis jeg også er blevet udsat for identitetstyveri?

Datatilsynet kan ikke hjælpe med identitetstyveri. Anmeld det til politiet, kontakt din bank, og ring til Cyberhotline på 33 37 00 37.

Databrud: det gør du, når dine data er lækket

Af Remove Me-teamet · Udgivet 5. november 2026 · Opdateret 5. november 2026 · 5 min. læsetid

Kort fortalt

Skift dit kodeord med det samme, hvis din mail og dit kodeord er lækket, og skift det alle steder, hvor du bruger det samme. Pas på phishing, og spørg virksomheden, hvad den har gjort for at begrænse skaden. Er du utilfreds, kan du klage til Datatilsynet.

En besked fra en virksomhed om, at dine oplysninger er kommet på afveje, er ubehagelig. Det er også almindeligt nok til, at der er en klar rækkefølge at gå efter. Her kan du læse, hvad Datatilsynet råder dig til, hvem der har ansvaret, og hvad du ikke kan få hjælp til dér.

Det er almen information og ikke juridisk rådgivning.

Svar med det samme: tre ting at gøre

Datatilsynet skriver, at du som udgangspunkt kan gøre disse ting, hvis dine oplysninger har været omfattet af et brud:

Skift kodeord med det samme, hvis din e-mailadresse og dit kodeord er lækket. Skift det også alle de steder, hvor du har brugt det samme kodeord.
Vær opmærksom på phishing. Falske beskeder kan bruge de lækkede oplysninger til at få flere oplysninger fra dig.
Kontakt den ansvarlige virksomhed eller myndighed og spørg, hvad den har gjort for at begrænse skaden.

Begynd med den e-mailkonto, du bruger mest, fordi andre konti ofte kan nulstilles via den. Det er vores praktiske råd, ikke noget, Datatilsynet siger.

Vil du se, hvad der ellers er offentligt om dig? Remove Me laver en gratis analyse uden tilmelding. Den søger i det, der er offentligt synligt, i kendte datalæk (via Have I Been Pwned) og i et register over databrokere. En seks-cifret kode sendt til din e-mailadresse låser rapporten op. Remove Me sender endnu ikke anmodninger om sletning på dine vegne. Start min gratis analyse.

Hvad er et databrud?

Datatilsynet kalder det et brud på persondatasikkerheden. I daglig tale hører du ord som databrud og datalæk. Det betyder, at personoplysninger er kommet til andre, end de skulle. Det kan også ske ved en fejl, for eksempel hvis du selv modtager en andens oplysninger. Så anbefaler Datatilsynet, at du gør virksomheden eller myndigheden opmærksom på det, fordi den selv skal anmelde bruddet.

Tjekker du, om din mail står i et kendt datalæk, kan du følge vores guide til Have I Been Pwned.

Hvem har ansvaret?

Det er den dataansvarlige, altså virksomheden eller myndigheden, der skal anmelde et brud til Datatilsynet. Datatilsynets side for organisationer siger, at anmeldelsen skal ske uden unødig forsinkelse og om muligt inden for 72 timer. Der er ingen anmeldelsespligt, hvis det er usandsynligt, at bruddet medfører en risiko for personers rettigheder eller frihedsrettigheder. Anmeldelsen sker elektronisk via Virk.dk.

Det betyder to ting for dig. Du behøver ikke selv anmelde et brud, der rammer dig, og en virksomhed kan i nogle tilfælde lovligt lade være at anmelde. Er du i tvivl om, om en virksomhed kender til bruddet, kan du fortælle den det, for Datatilsynet skriver, at en organisation kun kan handle, hvis den kender til bruddet.

Sådan genkender du phishing bagefter

Når oplysninger er lækket, kan svindlere skrive eller ringe og lyde troværdige. Datatilsynet nævner disse advarselstegn:

afsenderens adresse passer ikke til organisationen
hilsenen er upersonlig
du bliver bedt om at klikke på et link
beskeden har hastepræg

Kontakt i stedet organisationen direkte via dens officielle kanaler. Giv aldrig MitID eller kortoplysninger. Har du allerede givet MitID- eller kortoplysninger væk, så læs vores guide til identitetstyveri.

Beskyt dine konti fremover

Et lækket kodeord er farligst, hvis du bruger det flere steder. Det er derfor, Datatilsynet nævner alle de andre steder, hvor du har brugt det. Hjælp til at holde styr på unikke kodeord finder du i vores artikel om adgangskodemanagere, og et ekstra trin ved login kan du læse om i artiklen om to-faktor-godkendelse.

Klage til Datatilsynet

Er du stadig utilfreds med virksomhedens indsats, kan du klage til Datatilsynet. Det kan kun ske, hvis det handler om dine egne oplysninger. Datatilsynet anbefaler først at kontakte dem, der behandler oplysningerne. Gør du ikke det, henviser tilsynet ofte tilbage til dem.

Datatilsynet fortæller også, at de ikke starter en undersøgelse på baggrund af alle klager. Hvis sagen allerede behandles som en anmeldt sikkerhedsbrudssag, afviser tilsynet ofte at undersøge den igen. Du kan også indsende et tip, hvis du mistænker et brud, men så skal du først informere organisationen. Trin for trin kan du læse i vores artikel om at klage til Datatilsynet. Telefonnummeret til Datatilsynet står på klagesiden.

Hvad Datatilsynet ikke gør

Erstatning. Datatilsynet tager ikke stilling til krav om godtgørelse eller erstatning. Sådanne krav skal rejses ved domstolene som en civil sag.
Identitetstyveri. Emnet ligger uden for tilsynets område. Anmeld det til politiet, kontakt din bank, og få vejledning hos Cyberhotline på 33 37 00 37. Telefonen er åben hverdage kl. 8-20 og weekender og helligdage kl. 10-16, og uden for de tider hjælper de kun med at spærre MitID.

Remove Me kan ikke love, at dine oplysninger forsvinder fra et brud, der allerede har fundet sted. Det, der er lækket, er sket, og ansvaret for at begrænse skaden ligger hos den dataansvarlige.

Kilder

Læst den 5. november 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et databrud?: Datatilsynet bruger udtrykket brud på persondatasikkerheden. I daglig tale kaldes det et databrud eller et datalæk, når personoplysninger er kommet til andre, end de skulle.
Hvad skal jeg gøre først, hvis mine oplysninger er lækket?: Datatilsynet anbefaler at skifte kodeord med det samme, hvis din mail og dit kodeord er lækket, og alle steder, hvor du har brugt det samme kodeord.
Hvem skal anmelde et databrud?: Den dataansvarlige virksomhed eller myndighed. Anmeldelsen skal ske uden unødig forsinkelse og om muligt inden for 72 timer, medmindre det er usandsynligt, at bruddet medfører en risiko for personers rettigheder.
Kan jeg klage til Datatilsynet over et databrud?: Ja, hvis dine egne oplysninger er omfattet. Datatilsynet anbefaler først at kontakte virksomheden eller myndigheden og spørge, hvad den har gjort for at begrænse skaden.
Kan jeg få erstatning gennem Datatilsynet?: Nej. Datatilsynet tager ikke stilling til krav om godtgørelse eller erstatning. Sådanne krav skal rejses ved domstolene som en civil sag.
Hvordan genkender jeg phishing efter et databrud?: Datatilsynet nævner en afsender, hvis adresse ikke passer til organisationen, en upersonlig hilsen, krav om at klikke på et link og hastepræg. Kontakt organisationen via officielle kanaler.
Hvad hvis jeg også er blevet udsat for identitetstyveri?: Datatilsynet kan ikke hjælpe med identitetstyveri. Anmeld det til politiet, kontakt din bank, og ring til Cyberhotline på 33 37 00 37.

Kilder

Vores redaktionelle metode

Denne artikel er skrevet af Remove Me-teamet ud fra de officielle kilder, der er nævnt ovenfor. Vi opdaterer den, når kilderne ændrer sig. Den er til information og udgør ikke personlig juridisk rådgivning.

Er der en fejl i denne artikel? Giv os besked