Identitetstyveri: beskyt dig og hvad du gør bagefter

Et CPR-nummer, et MitID og et betalingskort hænger tæt sammen med hverdagen i Danmark. Banken, Skat, lægen og de fleste webshops bruger dem. Når en anden får fat i dine oplysninger, kan det blive besværligt og trættende at rydde op. Det betyder dog ikke, at du står uden handlemuligheder. Du kan gøre noget med det samme, og du kan gøre det svært for svindlerne at lykkes.

Denne guide samler de råd, som politiet, Forbrugerrådet Tænk, Sikker Digital, Ældre Sagen og Datatilsynet giver. Du får en forklaring på, hvad identitetstyveri er, en trin-for-trin-plan til de første timer, en gennemgang af de enkelte problemer (kort, MitID, CPR, regninger) og en række råd til at mindske risikoen. Det er almen information. Den erstatter ikke vejledning fra politiet, din bank eller en jurist i netop din sag.

Hvad er identitetstyveri, og hvad kan misbruges?

Ifølge Ældre Sagen, der gengiver tekst fra Sikker Digital, skaffer kriminelle sig personlige oplysninger og bruger dem til at optage lån i dit navn, hæve penge fra din bankkonto eller chikanere dig og andre i dit navn. Politiet beskriver det samme udgangspunkt: Får en gerningsperson fat i dine oplysninger, kan din bankkonto eller dit betalingskort blive misbrugt, eller der kan blive optaget et lån i dit navn.

Ordet »tyveri« kan misforstås. Din identitet forsvinder ikke. Det er oplysninger om dig, som en anden bruger uden lov. Det er også derfor, at det er vigtigt at skelne mellem de forskellige typer oplysninger, for de er ikke lige farlige.

Betalingskort: det mest almindelige

Ældre Sagen skriver, at misbrug af betalingskort er den mest almindelige form. Stjålne kortoplysninger bruges typisk til at købe varer på nettet. Her er skaden ofte afgrænset, hvis du reagerer hurtigt: du spærrer kortet og gør indsigelse til banken.

CPR-nummer: ikke så farligt alene, men heller ikke ufarligt

Mange bliver bange, når de hører, at deres CPR-nummer er sluppet ud. Ældre Sagen skriver, at CPR-nummeret alene ikke giver adgang til netbank eller til at overføre penge. Det kræver normalt yderligere adgang og godkendelse, for eksempel med MitID. Alligevel kan CPR-nummeret misbruges, især sammen med andre oplysninger. Ældre Sagens eksempel er en tabt pung med kørekort og sundhedskort, som kan bruges til at købe på kredit eller indgå aftaler. Et CPR-nummer kan også få en svindelbesked til at virke mere troværdig, fordi afsenderen kender noget om dig.

Det er en nøgtern vurdering: Et lækket CPR-nummer er ikke en katastrofe, men du skal være ekstra opmærksom på henvendelser, der virker underligt velinformerede. Ældre Sagen oplyser også, at selv om mange rammes hvert år, har kun få haft brug for et nyt CPR-nummer.

MitID: den oplysning, du aldrig skal give væk

Dit MitID-brugernavn, din MitID-kode og dit CPR-nummer er personlige. Politiet skriver, at du aldrig skal dele dem. Forbrugerrådet Tænk tilføjer, at myndigheder, politiet og banker aldrig vil bede dig om dit MitID-bruger-id eller dine koder. Hvis nogen alligevel gør det, er det svindel.

Profiler på sociale medier og mail

Ældre Sagen nævner også misbrug af login til sociale medier eller mail. En kriminel kan ændre din profil eller sende beskeder fra din mailkonto og på den måde genere dig eller narre andre. Din mailkonto er ofte nøglen til andre konti, fordi nulstilling af adgangskoder sker via mail.

Første hjælp: det gør du i de første timer

Rækkefølgen herunder bygger på politiets side om misbrug af identitets- og kortoplysninger og på Tænks vejledning. Du behøver ikke klare alt på samme dag. Start med det, der stopper tabet, og tag resten i det tempo, du kan.

1. Spær dit betalingskort. Gør det hurtigst muligt i netbanken, eller ring til din bank eller Nets. Politiet oplyser 4489 2929 til Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron og 4489 2750 til Mastercard og Visa.
2. Spær dit MitID. Brug MitIDs hjælpeside for mistanke om misbrug, og bestil et nyt på mitid.dk. Politiet skriver, at du dér også kan skifte adgangskode og login og kontrollere dine kontaktoplysninger.
3. Gør indsigelse til banken mod køb, du ikke har godkendt. Politiet skriver, at de har brug for indsigelsen i den videre efterforskning.
4. Tjek din NemKonto. Kontrollér, at det er den rigtige bankkonto, som det offentlige udbetaler til. Det kan du gøre via netbanken, din bank eller NemKontos selvbetjening.
5. Opret en kreditadvarsel i CPR via borger.dk, hvis du ikke allerede har gjort det.
6. Anmeld til politiet på politi.dk under »Anmeld økonomisk svindel på nettet og digital kriminalitet«. Tænk anbefaler at gemme en kopi af anmeldelsen, fordi kreditorer og banker kan bede om den.
7. Giv besked til dem, der er involveret. Det er de virksomheder, hvor dine oplysninger er brugt til lån eller abonnementer. Forklar din situation. Er dit kort brugt til varer, du ikke kender, kan du kontakte virksomheden og bede om at stoppe forsendelsen.
8. Ring til Cyberhotline på 33 37 00 37, hvis du har brug for vejledning om, hvem du skal kontakte.

Ved akut fare ringer du 112. Til politiets servicecenter ringer du 114.

Se, hvad der er synligt om dig

Jo flere oplysninger om dig, der ligger åbent, desto nemmere er det for en svindler at lyde troværdig. Remove Me laver en gratis analyse uden tilmelding: Vi søger efter det, der er offentligt synligt om dig, efter kendte datalæk og i et register over virksomheder, der indsamler persondata. En seks-cifret kode, der sendes til din e-mailadresse, åbner rapporten. Remove Me sender endnu ikke anmodninger om sletning. Start min gratis analyse.

Spær MitID: hvad Tænk og Cyberhotline oplyser

Forbrugerrådet Tænk skrev i oktober 2023, at du nu kan blokere hele dit MitID midlertidigt på mitid.dk. Tidligere kunne man kun spærre dele, som appen, kodeviseren, kodelæseren eller chippen, og en fuld spærring krævede opkald til support eller besøg i Borgerservice. Tænk oplyser, at du skal møde personligt op i Borgerservice for at genåbne efter en fuld spærring.

Det betyder, at du skal tænke dig om, før du spærrer, men tøv ikke, hvis du har mistanke om misbrug. Har du mistet en telefon med MitID på, anbefaler Tænk at spærre med det samme.

Uden for åbningstid kan du få hjælp hos Cyberhotline. Sikker Digital skriver, at de uden for åbningstiden kun hjælper med spærring af MitID. Åbningstiderne er hverdage kl. 8 til 20 og weekender og helligdage kl. 10 til 16.

Hvis du har givet dine MitID-oplysninger til en, du ikke burde, skriver Tænk i sin vejledning om svindelbeskeder, at du skal spærre dit MitID og oprette en kreditadvarsel. Vi går mere i detaljer med MitID-svindel i artiklen om at spærre MitID og håndtere MitID-svindel. Du kan også tjekke aktiviteten på dit MitID: Tænk forklarer, at du efter login på mitid.dk kan se loggen under »Mine aktiviteter«. Har nogen for eksempel optaget et lån i dit navn, kan det fremgå dér, og det viser, hvem du skal kontakte for at få det annulleret.

Kreditadvarsel: sådan beskytter du dig mod lån i dit navn

En kreditadvarsel er det redskab, der er målrettet lån og kredit i dit navn. Politiet beskriver den som en markering i CPR, du opretter via borger.dk, der viser, at du advarer mod lån og kredit i dit navn. Den kan indgå i virksomheders vurdering af låneansøgninger. Tænk formulerer det sådan, at den fortæller långivere, at de skal være ekstra omhyggelige med identitetskontrollen, før de låner penge ud i dit navn.

To ting er værd at sige ærligt. For det første har borger.dk været ude af drift, da vi forberedte denne artikel, så vi har ikke selv gennemgået selve oprettelsen på siden. Vi beskriver derfor ikke de enkelte klik, og du må følge vejledningen på borger.dk. For det andet er en kreditadvarsel en markering, ikke en lås. Kilderne siger, at den kan indgå i vurderingen, ikke at den forhindrer lån. Brug den som ét lag af flere.

Politiet anbefaler at oprette kreditadvarslen både som forebyggelse og som skridt efter skaden. Du behøver altså ikke vente, til du er ramt.

Anmeld til politiet og få styr på regningerne

Sådan anmelder du

Politiets side om at anmelde kriminalitet forklarer, at mange forbrydelser kan anmeldes på hjemmesiden, og at siden har en særlig sektion om digital kriminalitet, der blandt andet dækker telefonsvindel, misbrug af kortoplysninger, investerings- og datingsvindel, svindel ved køb på nettet og hacking. Forbrydelser, der ikke kan anmeldes online, kan anmeldes på 114, skriftligt eller på en politistation. Siden siger ikke, om MitID kræves, så tjek det på den anmeldelsesside, du vælger. Vi samler mere om forløbet i artiklen om at anmelde svindel til politiet.

Politiet oplyser, at de tager sig af den strafferetlige del af sagen, men ikke kan vejlede dig om rykkerskrivelser, indkaldelser til fogedret og lignende. Her varierer det, hvordan virksomhederne behandler sagerne. Det er derfor, at en kopi af anmeldelsen er nyttig.

Regninger for ting, du ikke har bestilt

Tænk giver en klar fremgangsmåde: Kontakt virksomheden bag regningen eller rykkeren, forklar, at du ikke er bundet af købet, fordi din identitet er misbrugt, og send en kopi af politianmeldelsen. Ifølge Tænk skal virksomheden kunne bevise, at der findes en aftale, og det kan den ikke, hvis din identitet er misbrugt. Ældre Sagen skriver, at de fleste er godt beskyttet, fordi man sjældent skal betale for aftaler, man ikke har indgået. Samtidig kan det være en ubehagelig, langvarig og opslidende proces at overbevise kreditorerne.

Skriv til virksomheden, og gem kopier af alt. Betal ikke bare for at få ro, før du har gjort indsigelse. Har du brug for juridisk hjælp i en konkret tvist, så søg rådgivning hos en jurist eller en forbrugerorganisation. Det kan vi ikke vurdere for dig.

Mistede dokumenter

Mister du pas eller kørekort, skriver Tænk, at du skal gå til politiet og bede om at få dokumentet ugyldiggjort, eller ringe til 114. Et mistet sundhedskort bestiller du nyt af på borger.dk. Datatilsynet nævner desuden, at du skal melde et mistet id-dokument til din kommune og få et nyt, hvis en kopi er lækket.

Fandt du dine data på nettet? Sådan tjekker du

Tænk anbefaler at undersøge, om dine oplysninger ligger offentligt:

• Søg på dit fulde navn i anførselstegn på Google, og gerne også på Bing og Yahoo.
• Skriv ikke hele dit CPR-nummer i søgningen. Tænk foreslår i stedet at søge på dit navn sammen med din fødselsdato uden de sidste fire cifre.
• Finder du dit CPR-nummer eller andre persondata på en hjemmeside, kan du bede hjemmesidens ejer om at fjerne dem.
• Kan du ikke komme i kontakt med ejeren, kan du anmelde siden til Datatilsynet.

Husk, at du ikke kan love dig selv, at en side bliver fjernet. Du kan bede om det, og du kan klage, men resultatet afhænger af den, der driver siden. Datatilsynet oplyser desuden, at de ikke kan hjælpe med selve identitetstyveriet, fordi det ligger uden for deres område. Her er det politiet, banken og de berørte virksomheder, du skal henvende dig til. Hvis du vil vide mere om dine rettigheder over egne data, kan du læse vores guide til GDPR og dine rettigheder.

Efter et datalæk: sådan mindsker du risikoen

Mange tilfælde af identitetsmisbrug starter med, at oplysninger er lækket fra en virksomhed. Datatilsynet anbefaler, hvis dine egne data er omfattet af et brud:

1. Kontakt først virksomheden for at høre, hvad den har gjort for at begrænse skaden for dig.
2. Klag til Datatilsynet, hvis du ikke er tilfreds med virksomhedens tiltag.
3. Skift adgangskode med det samme, hvis din mailadresse og adgangskode er lækket, og skift den også alle de steder, hvor du har brugt den samme.
4. Pas på phishing. Datatilsynet nævner som advarselstegn en afsenderadresse, der ikke passer til organisationen, en hilsen som »Kære kunde« i stedet for dit navn, opfordringer til at klikke på et link for at opdatere eller bekræfte oplysninger og pres for at handle hurtigt. Er du i tvivl, så læg på eller slet beskeden, og kontakt organisationen via dens officielle kanaler.

Datatilsynet oplyser også, at de ikke kan afgøre spørgsmål om erstatning efter et brud. Vil du have erstatning fra en privat virksomhed eller en myndighed, skal du anlægge en civil sag ved domstolene. For virksomheder, der har haft et brud, gælder en anmeldelsesfrist: de skal ifølge Datatilsynet anmelde det til Datatilsynet, helst inden for 72 timer. Du kan læse mere om, hvordan du tjekker din mailadresse, i artiklen om Have I Been Pwned og datalæk.

Sådan gør du det sværere for svindlerne

Intet kan fjerne al risiko, men nogle vaner gør en stor forskel. Rådene kommer fra politiet, Skattestyrelsen og Tænk.

Giv aldrig MitID eller CPR videre, og læg på

Politiet skriver, at offentlige myndigheder aldrig vil ringe eller skrive og bede dig udlevere personlige oplysninger. Beder nogen om oplysninger eller om at du skal overføre penge, så læg på. Kontakt derefter virksomheden eller myndigheden selv på et nummer, du har fundet selv, og ring ikke tilbage til det nummer, der ringede. Politiet skriver også: »Udlevér aldrig dine kort- eller MitID-oplysninger over telefonen.«

Banken flytter aldrig dine penge til en »sikker konto«

Politiet oplyser, at banker og myndigheder aldrig vil ringe og bede dig flytte penge til en »sikker konto«. Aftal desuden et kodeord med familie og nære venner, så I kan kontrollere, om en pengeanmodning er ægte. Den slags svindel hører til de mest brugte metoder, og vi gennemgår den i en egen artikel.

Stol ikke på afsendernavn eller nummervisning

Politiet skriver, at både nummervisning og afsendernavn kan forfalskes. Det kaldes spoofing. Tænk tilføjer, at et afsendernavn som »SKAT« eller et bankenavn ikke beviser, at beskeden er ægte. Links kan være forkortede, så du ikke kan se, hvor de fører hen. Skriv i stedet adressen selv i browseren, eller brug appen eller hjemmesiden, du kender.

Eksempel: Skattestyrelsen

Skattestyrelsen oplyser, at de aldrig skriver et beløb til dig i en mail eller sms, og at de aldrig beder om oplysninger om bankkonto eller kort. Overskydende skat bliver udbetalt automatisk til din NemKonto. Skat sender breve via Digital Post, så en almindelig mail om din forskudsopgørelse er sandsynligvis svindel. Skattekontoen sender heller ikke betalingsanmodninger via MobilePay. Modtager du en, skal du afvise den og anmelde den til politiet. Du kan sende et skærmbillede af en mistænkelig mail eller sms til Skat via TastSelv. Vil du have flere eksempler, så læs vores guide til at genkende phishing.

Gode adgangskoder og ekstra login

Unikke adgangskoder til dine vigtigste konti, især mailen, gør, at et lækket kodeord ikke åbner alle døre. En adgangskodemanager kan hjælpe, og vi forklarer det i artiklen om at vælge og bruge en adgangskodemanager.

Overvåg dine konti

Tænk anbefaler regelmæssigt at gennemgå dine kontoudtog for aftaler eller køb, du ikke kender. Tjek også, at NemKonto peger på din egen konto.

Tal med nogen: du er ikke alene

Identitetstyveri kan føles ubehageligt, og mange er flove over at være blevet snydt. Det er der ingen grund til. Svindlerne er professionelle, og beskederne kan være overbevisende.

• Cyberhotline på 33 37 00 37 giver gratis rådgivning om digital sikkerhed og om, hvad du gør, hvis din identitet er stjålet eller misbrugt. Sikker Digital oplyser, at hotlinen ikke træffer afgørelser og ikke behandler enkeltsager, og at den ikke yder psykologisk støtte.
• Offerrådgivningen på 116 006 giver gratis og anonym støtte til ofre, vidner og pårørende. Telefonen er åben hele døgnet. De kan lytte, hjælpe dig med at lægge forløbet i rækkefølge og rådgive om næste skridt.
• Din bank kender dine konti og kan hjælpe med spærring og indsigelse.

Det, kilderne ikke siger

Vi har ikke fundet oplysninger om, hvor lang tid det tager at få en kreditor til at droppe et krav, eller hvor lang tid en tilbagebetaling fra banken varer. Derfor angiver vi ingen frister. Vi har heller ikke selv kunnet åbne borger.dk og mitid.dk under arbejdet med artiklen, så vi beskriver ikke de enkelte trin på de sider. Følg trinnene dér, og kontakt politiet, din bank eller en jurist i dit konkrete tilfælde.

Kilder

Gennemgået den 5. november 2026.

• Politiet: Undgå misbrug af identitets- og kortoplysninger
• Politiet: Undgå at blive lokket til at overføre penge
• Politiet: Anmeld kriminalitet
• Forbrugerrådet Tænk: Har du været udsat for identitetstyveri?
• Forbrugerrådet Tænk: Værd at vide om MitID
• Forbrugerrådet Tænk: Fup på sms
• Ældre Sagen: Identitetstyveri
• Sikker Digital: Cyberhotline
• Offerrådgivningen
• Datatilsynet: Er dine oplysninger omfattet af et sikkerhedsbrud?
• Skattestyrelsen: Sådan spotter du falske mails og sms'er