Falsk bankrådgiver og »sikker konto«: gennemskue det
Af Remove Me-teamet · Udgivet 5. november 2026 · Opdateret 5. november 2026 · 5 min. læsetid
Kort fortalt
Læg på, hvis nogen ringer fra »banken« og vil have dig til at flytte penge til en »sikker konto«. Banker og myndigheder gør aldrig det. Giv aldrig MitID- eller kortoplysninger i telefonen, og ring selv til banken på et nummer, du selv finder.
Denne artikel er en del af den samlede guide: Identitetstyveri: beskyt dig og hvad du gør bagefter
Telefonen ringer. Personen siger, at hun er fra din bank, og at der er mistænkelig aktivitet på din konto. Du skal handle nu og flytte pengene til en »sikker konto«, så de ikke bliver stjålet. Stemmen er rolig og hjælpsom. Det er sådan, en typisk telefonsvindel begynder. Her kan du læse, hvordan du genkender den, og hvad du gør, med afsæt i politiets egne råd.
Det er almen information. Til din egen sag er din bank og politiet de rette kontakter.
Svar med det samme: læg på
Politiet skriver, at hvis nogen forsøger at overtale dig til at overføre penge til en »sikker konto«, er du ved at blive svindlet. Banker og offentlige myndigheder ringer aldrig og beder dig flytte penge til en sikker konto.
Gør derfor sådan:
- Læg på. Du skylder ikke den, der ringer, en forklaring, og du behøver ikke gøre samtalen færdig høfligt.
- Ring selv til banken. Find nummeret på bankens egen hjemmeside eller på dit betalingskort, ikke i en besked fra den, der ringede. Politiet anbefaler at kontakte virksomheden eller myndigheden selv og spørge ind til henvendelsen.
- Giv ingen oplysninger. Giv aldrig kort- eller MitID-oplysninger over telefonen.
- Overfør ikke penge. Det gælder også, selv om det virker som en nødsituation.
Vil du se, hvad der er offentligt om dig? Svindlere bruger nogle gange oplysninger, der allerede er til at finde, for at lyde troværdige. Remove Me laver en gratis analyse uden tilmelding. Den søger i det, der er offentligt synligt, i kendte datalæk (via Have I Been Pwned) og i et register over databrokere. En seks-cifret kode sendt til din e-mailadresse låser rapporten op. Remove Me sender endnu ikke anmodninger om sletning på dine vegne. Start min gratis analyse.
Sådan foregår svindlen
Politiets side beskriver ikke et fast manuskript, men flere træk går igen:
- Svindleren udgiver sig for at være nogen, du stoler på. Det kan være banken, en myndighed eller en bekendt, der mangler penge.
- Pengene skal flyttes. Målet er, at du selv overfører pengene til en konto, som svindleren kontrollerer. Navnet »sikker konto« skal få det til at lyde som det modsatte af svindel.
- Der er travlhed. Du skal handle nu. Det gør det sværere at tænke og tjekke.
- Du bliver bedt om oplysninger. Det kan være kortoplysninger eller MitID. Det skal du aldrig give i telefonen.
Det afgørende er, hvad der bliver bedt om: at du skal flytte penge til en anden konto, eller at du skal give MitID eller kortoplysninger, er et advarselstegn.
Hvorfor nummeret kan se ægte ud
Politiet skriver, at telefonnumre og e-mailadresser kan se ud, som om de kommer fra en myndighed eller en bank. Et velkendt navn eller nummer i displayet er derfor ikke et bevis. Læg på, og ring selv til det nummer, du ved er rigtigt.
Læs mere om opkald i vores guide til ukendte opkald, telefonsalg og svindelopkald.
Hvis du allerede har givet oplysninger eller overført penge
Politiets side om misbrug af identitets- og kortoplysninger nævner disse trin. Gør dem hurtigst muligt.
- Spær dit betalingskort. Det kan du gøre via netbanken eller ved at ringe til banken eller Nets. Nets, telefon 4489 2929, gælder Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron. Nets, telefon 4489 2750, gælder Mastercard og Visa.
- Spær dit MitID. Det sker via mitid.dk. Politiet skriver også, at du skal skifte adgangskode og tjekke dine kontaktoplysninger. Trinene står i vores artikel om at spærre MitID.
- Gør indsigelse over for banken. Opdager du køb, du ikke har godkendt, skal du gøre indsigelse. Politiet understreger, at de har brug for indsigelsen til den videre efterforskning.
- Tjek din NemKonto. Det er den konto, myndighederne udbetaler penge til. Tjek, at det er den rigtige, via netbanken eller ved at ringe til banken.
- Overvej en kreditadvarsel. Politiet skriver, at du kan oprette en kreditadvarsel i CPR via borger.dk. Det er en markering, der advarer mod, at der optages lån og kredit i dit navn. Vi har ikke kunnet åbne borger.dk selv, så se trinene dér.
- Anmeld det. Se næste afsnit.
Hvis du selv har overført pengene, kan siderne, vi har læst, ikke love, at du får dem tilbage. Det afhænger af sagen, og din bank er den rigtige til at svare på det. Kontakt den uden at vente.
Sådan anmelder du
Politiet skriver, at telefonsvindel kan anmeldes på politi.dk under digital kriminalitet. Kan forbrydelsen ikke anmeldes online, tager politiets servicecenter imod anmeldelser på 114. Du kan også skrive til politiet eller møde op på en politistation. Ring altid til alarmcentralen på 112, hvis du har brug for akut udrykning.
Har du brug for at tale med nogen om, hvordan det føles at være blevet snydt, henviser Cyberhotline til Offerrådgivningen. Selv hjælper Cyberhotline med råd om digital sikkerhed og kan vejlede dig videre til den rette myndighed. Nummeret er 33 37 00 37, hverdage kl. 8-20 og weekender og helligdage kl. 10-16. Uden for de tider hjælper de kun med at spærre MitID. De behandler ikke konkrete sager.
Sådan forebygger du
- Aftal et kodeord med familien. Politiet foreslår det, fordi svindlere kan udgive sig for at være en, du kender. Kodeordet gør det muligt at tjekke, om henvendelsen er ægte.
- Stol ikke på nummer eller afsender. Ring selv tilbage til en officiel kontakt.
- Tal med dine nærmeste. Fortæl især ældre i familien, hvordan et sådant opkald lyder, og at det er helt i orden at lægge på.
- Del ikke MitID. Hverken banken, politiet eller en myndighed beder om det. Læs mere om svindel på nettet og om at anmelde svindel til politiet.
Kilder
Læst den 5. november 2026.
Ofte stillede spørgsmål
- Ringer banken nogensinde og beder mig flytte penge til en sikker konto?
- Nej. Politiet skriver, at banker og offentlige myndigheder aldrig ringer og beder dig flytte penge til en sikker konto. Hvis nogen gør det, er du ved at blive svindlet.
- Hvad gør jeg, hvis en person i telefonen siger, at han eller hun er fra min bank?
- Læg på og ring selv til banken eller myndigheden. Politiet anbefaler ikke at stole på det nummer, der vises i displayet, fordi det kan se ægte ud.
- Må jeg give MitID- eller kortoplysninger i telefonen?
- Nej. Politiet siger, at du aldrig skal give kort- eller MitID-oplysninger over telefonen, heller ikke til en, der siger, at de kommer fra banken eller en myndighed.
- Hvad gør jeg, hvis jeg allerede har givet oplysninger?
- Spær dit betalingskort via netbanken eller ved at ringe til banken eller Nets. Spær også MitID, og gør indsigelse over for banken, hvis der er køb, du ikke har godkendt.
- Hvor anmelder jeg telefonsvindel?
- På politi.dk under digital kriminalitet, hvor telefonsvindel kan anmeldes. Kan du ikke anmelde online, kan du ringe til politiet på 114. Ring 112 ved akut behov for udrykning.
- Hvad er et kodeord i familien, og hvorfor hjælper det?
- Det er et ord, du aftaler med familie og bekendte. Svindlere kan udgive sig for at være en, du kender, og kodeordet gør det muligt at tjekke, om henvendelsen er ægte.
Kilder
Vores redaktionelle metode
Denne artikel er skrevet af Remove Me-teamet ud fra de officielle kilder, der er nævnt ovenfor. Vi opdaterer den, når kilderne ændrer sig. Den er til information og udgør ikke personlig juridisk rådgivning.
Er der en fejl i denne artikel? Giv os beskedLæs også
Svindel og spam
Spær MitID og MitID-svindel: det gør du nu
Har du givet dine MitID-oplysninger væk? Sådan spærrer du MitID, tjekker aktiviteter og opretter kreditadvarsel, ifølge Tænk og politiet.
5. november 2026 · 5 min. læsetid
Svindel og spam
Ukendte opkald og telefonsalg: sådan slipper du
Må de ringe? Telefonsalg, spoofede danske numre og svindelopkald: hvad reglerne siger, og hvordan du stopper uønskede opkald.
5. november 2026 · 14 min. læsetid
Svindel og spam
Svindel og bedrageri på nettet: sådan genkender du det
Falske webshops, investeringssvindel og penge til en »sikker konto«: sådan genkender du svindel på nettet og hvad du gør, hvis du er ramt.
5. november 2026 · 17 min. læsetid