Ukendte opkald og telefonsalg: sådan slipper du

Telefonen ringer, og displayet viser et nummer, du ikke kender. Nogle gange er det en telefonsælger. Andre gange er det en svindler, der udgiver sig for at være banken, politiet eller en myndighed. De to ligner hinanden i starten, men reglerne og det, du skal gøre, er helt forskellige. Her får du et overblik: hvem der må ringe til dig, hvordan du genkender et svindelopkald, hvad spoofing er, og hvordan du får færre opkald.

Indholdet bygger på sider fra Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Digitaliseringsstyrelsen, Sikker Digital, politiet og Offerrådgivningen. Det er almen information og ikke rådgivning til din egen sag.

Ukendt nummer: det du kan gøre med det samme

Et ukendt nummer er ikke det samme som svindel. Det kan være en virksomhed, en kollega fra en ny telefon, en leverandør eller en, der forsøger at snyde dig. Derfor starter du med de samme få forholdsregler, uanset hvem der ringer:

1. Giv ingen personlige oplysninger. Politiet skriver, at du aldrig skal udlevere dit MitID eller dit personnummer, og aldrig kort- eller MitID-oplysninger over telefonen.
2. Lad dig ikke presse. Sikker Digital beskriver, at svindlere ofte har en dækhistorie, der kræver, at du handler med det samme, for eksempel at din konto er hacket.
3. Læg på, eller bed personen ringe senere. Så får du ro til at tænke over historien.
4. Tjek selv. Kontakt virksomheden eller myndigheden på det hovednummer, du kender, og ikke på det nummer, der ringede til dig.
5. Stol ikke på nummeret i displayet. Det kan være forfalsket. Mere om det længere nede.

Du behøver ikke være høflig for enhver pris. Hvis du er det mindste i tvivl, er det helt i orden at sige »Jeg ringer selv tilbage« og lægge på.

Tre slags opkald fra ukendte numre

Telefonsalg: en virksomhed vil sælge dig noget

Det her er den »almindelige« type. En virksomhed ringer for at sælge en vare, en forsikring, et abonnement eller et skifte af leverandør. Forbrugerombudsmanden skriver, at salg over telefonen til forbrugere er næsten altid ulovligt. Der står også, at virksomheder skal have modtagerens godkendelse, før de henvender sig for at sælge eller markedsføre sig. Næste afsnit gennemgår reglerne.

Svindelopkald (vishing): en kriminel vil have dine oplysninger eller penge

Her er formålet at få fat i dine penge eller dine oplysninger. Sikker Digital peger på, at svindlere typisk beder om bankkontonumre, personnumre, MitID-oplysninger eller kodeord, ofte med et påskud om at hjælpe dig. De kan også bede dig overføre penge. Svindlere kender ikke reglerne om telefonsalg og tjekker ingen lister.

Wangiri: du skal ringe tilbage

Digitaliseringsstyrelsen beskriver opkald, der er lavet for at få dig til at ringe tilbage til et udenlandsk nummer med meget høj opkaldsafgift. Styrelsens råd er enkelt: tag ikke imod, og ring ikke tilbage til ukendte udenlandske numre. Siden oplyser ikke konkrete takster, så du skal ikke regne med et bestemt beløb.

Må de ringe? Reglerne for telefonsalg

Forbrugerombudsmanden skriver på sin side om uanmodede henvendelser, at telefonsalg til forbrugere er »næsten altid ulovligt«. Sælger en virksomhed alligevel via telefonen, har den som udgangspunkt brug for dit samtykke på forhånd. Forbrugerrådet Tænk skriver det samme: telefonsælgere må som udgangspunkt kun ringe, hvis du har givet samtykke.

Der er undtagelser. Forbrugerombudsmanden nævner, at salg af bøger og aviser og visse abonnementer, blandt andet på sygetransport, som udgangspunkt er lovligt. Tænk nævner desuden ugeblade og tidsskrifter, forsikringer og redningstjenester som eksempler. Velgørende organisationer og almennyttige foreninger må ifølge Tænk ringe uden samtykke inden for deres kerneområde. Forbrug.dk tilføjer, at analyseinstitutter og fagforeninger også er undtaget, medmindre opkaldet er led i erhvervsvirksomhed. Den side er sidst opdateret i februar 2023, så brug den som supplement og tjek altid, hvad der gælder nu.

Hvad med samtykke?

Et samtykke kan snige sig ind. Forbrugerombudsmanden skriver, at en konkurrence, der bruges til at indhente samtykke, ikke må skjule, at formålet er netop det. Har du sagt ja i en konkurrence på nettet, kan en virksomhed derfor have lov at ringe, hvis den kan dokumentere dit samtykke. Ifølge forbrug.dk skal virksomheden kunne vise det. Kan den ikke, er opkaldet som udgangspunkt ulovligt.

Tænk forklarer, hvordan du trækker et samtykke tilbage. Du siger klart til sælgeren, at du trækker dit samtykke tilbage og ikke ønsker flere opkald. Har du givet samtykke som del af et bestemt tilbud, kan du i stedet bede virksomhedens kundeservice skriftligt eller telefonisk om at ændre dine indstillinger.

Hvis du har købt noget over telefonen

Forbrug.dk skriver, at du har ret til oplysninger om aftalen på et varigt medium, for eksempel i en mail, og at du har 14 dages fortrydelsesret. Køb fra en sælger, der ringede uden samtykke, kan du ifølge samme side normalt opsige, men du skal ikke vente for længe. Forbrugerombudsmanden modtager klager over ulovlig markedsføring.

Robinsonlisten: det den kan, og det den ikke kan

Robinsonlisten er et register over forbrugere, der har frabedt sig skriftlige og telefoniske henvendelser i markedsføringsøjemed. Forbrugerombudsmanden skriver, at når en privatperson eller enkeltmandsvirksomhed er tilmeldt, gælder der skærpede regler for, hvordan virksomheden må henvende sig for at sælge varer.

Det her siger Tænk og forbrug.dk om den praktiske side:

• Tilmelding sker på borger.dk. Forbrug.dk nævner også CPR-registret i din kommune som mulighed.
• Det er gratis. Det kan tage op til tre måneder, før tilmeldingen virker. Forbrug.dk skriver, at listen opdateres en gang i kvartalet.
• Virksomhederne skal tjekke listen, før de ringer, selv om de ellers må kontakte dig.
• Hele husstanden: Forbrug.dk skriver, at alle voksne skal tilmeldes, hvis ingen i husstanden vil have opkald.
• Navne- og adressebeskyttelse: Forbrug.dk skriver, at personer med navne- og adressebeskyttelse ikke kan fremgå af listen.

Listen har også grænser. Et samtykke, du allerede har givet, fjerner du ikke ved at tilmelde dig. Analyseinstitutter, velgørende foreninger og politiske partier er ifølge forbrug.dk ikke omfattet. Og listen stopper ikke svindlere, fordi de ikke retter sig efter den. Kom bag om registret og tilmeldingen i vores guide til Robinsonlisten. Den hører ikke sammen med »Reklamer nej tak«-ordningerne, som handler om reklamer i postkassen.

Sådan ser et svindelopkald typisk ud

Politiet og Sikker Digital beskriver nogle gennemgående mønstre. Hvis opkaldet har et af dem, er det en grund til at lægge på:

• Kravet om oplysninger eller penge. Sikker Digital skriver, at ingen offentlige myndigheder eller banker vil bede dig om at overføre penge.
• Hastværket. Du skal handle nu, ellers sker der noget. Sikker Digital kalder det en dækhistorie.
• Den »sikre konto«. Politiet skriver, at banker og offentlige myndigheder aldrig ringer og beder dig overføre penge til en sikker konto. Hvis nogen forsøger, er du ved at blive svindlet. Læs mere i artiklen om falsk bankrådgiver og sikker konto.
• MitID, kort og koder. Du skal aldrig udlevere dine kort- eller MitID-oplysninger over telefonen.
• Falsk familie eller bekendt. Politiet skriver, at gerningspersoner kan udgive sig for at være et familiemedlem eller en bekendt.
• Nogen, der vil komme forbi. Sikker Digital beskriver svindlere, der udgiver sig for at være banken eller politiet og tilbyder at sende en »medarbejder« hjem til dig for at hente dit kort. Banken eller politiet kommer aldrig uopfordret for at hente kort, koder, kontanter eller smykker. Hvis nogen alligevel dukker op, skal du ikke lukke dem ind.

Sidste punkt er værd at gentage over for familie. Det er altid i orden at sige nej og lægge på.

Spoofing: når et dansk nummer ikke er dansk

Spoofing betyder, at en svindler manipulerer nummervisningen. Digitaliseringsstyrelsen forklarer, at et falsk nummer ofte er et dansk, otte-cifret nummer, der får opkaldet til at virke troværdigt. Et opkald, der reelt kommer fra udlandet, kan altså se ud, som om det kommer fra Danmark. Politiet skriver også, at gerningspersoner kan få telefonnumre og e-mailadresser til at se ud, som om de kommer fra myndigheder og banker.

To ting er værd at vide:

• Det er ikke nok at google nummeret. Det råder Sikker Digital til. Kontakt i stedet virksomheden eller myndigheden direkte på deres hovednummer.
• Svindleren overtager ikke dit nummer. Digitaliseringsstyrelsen skriver, at svindleren ikke overtager nummeret. Hvis andre siger, at du har ringet til dem, uden at du har det, er dit nummer sandsynligvis spoofet. Det varer ifølge styrelsen som regel kun en kort tid.

Styrelsen skriver desuden, at det ikke skader din telefon at tage et udenlandsk eller spoofet opkald, og at svindlere ikke kan overtage kontrollen over telefonen, medmindre du følger deres anvisninger. Pointen er altså ikke at være bange for at tage telefonen. Pointen er, hvad du gør i samtalen.

Nye regler på vej, men endnu ikke gældende

Den 29. september 2026 skrev Digitaliseringsstyrelsen om en ny bekendtgørelse mod telesvindel. Ifølge styrelsen skal danske teleselskaber blive forpligtet til at blokere opkald, der foregiver at ringe fra danske telefonnumre. Teleselskaberne skal kunne vurdere, om et dansk nummer reelt er i Danmark. Kan et opkald med et dansk nummer spores til udlandet, mens telefonen med det nummer er i Danmark, betragtes opkaldet som forfalsket.

Reglerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2027, men de er endnu ikke trådt i kraft. Styrelsen skriver selv, at tiltaget ikke vil blokere for al svindel med opkald. Behandl det derfor som en hjælp, ikke som en beskyttelse, du kan læne dig op ad. Hvordan spoofing virker, og hvad reglerne kan ændre, gennemgår vi nærmere i en separat artikel om spoofing og falske danske numre.

Hvis du har taget opkaldet eller givet oplysninger

Hvis du har givet kort- eller MitID-oplysninger, eller hvis du har overført penge, så handl hurtigt. Politiets trin er:

1. Spær dit betalingskort. Via netbanken, eller ved at ringe til banken eller Nets. Nets har 4489 2929 til Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron og 4489 2750 til Mastercard og Visa.
2. Spær MitID på mitid.dk. Uden for Cyberhotlinens åbningstid kan hotlinen hjælpe med at spærre MitID.
3. Gør indsigelse til banken over køb, du ikke har godkendt. Politiet skriver, at de har brug for indsigelsen til efterforskningen.
4. Tjek din NemKonto. Det er den konto, myndighederne bruger til udbetalinger.
5. Opret en kreditadvarsel på borger.dk. Den er en markering i CPR, der advarer mod lån og kredit i dit navn.
6. Kontakt de virksomheder, hvor dine oplysninger er brugt til lån eller abonnementer.
7. Anmeld det til politiet på politi.dk.
8. Ring til Cyberhotlinen på 33 37 00 37, hvis du vil have råd om digital sikkerhed.

Digitaliseringsstyrelsen skriver desuden, at du kan oplyse dit teleselskab om det nummer, du har mistanke til. Der er ingen grund til panik, men gode grunde til at handle hurtigt, hvis du har givet MitID eller kortoplysninger fra dig. Har du brug for at tale med nogen om oplevelsen, kan du ringe til Offerrådgivningen på 116 006. Linjen er åben hele døgnet, rådgivningen er gratis, og du kan være anonym.

Vil du se, hvad der er offentligt om dig? Opkald fra fremmede starter nogle gange, fordi nogen har fundet dit nummer. Remove Me laver en gratis analyse uden tilmelding. Den søger i det, der er offentligt synligt, i kendte datalæk (via Have I Been Pwned) og i et register over databrokere. En seks-cifret kode sendt til din e-mailadresse låser rapporten op. Remove Me sender endnu ikke anmodninger om sletning på dine vegne. Start min gratis analyse.

Sådan får du færre uønskede opkald

Du kan ikke stoppe svindlere med en indstilling, men du kan gøre dig til et sværere mål og skære ned på almindeligt telefonsalg.

Tilmeld dig Robinsonlisten

Det er gratis og tager op til tre måneder. Det stopper ikke opkald, hvor du selv har givet samtykke, og den gælder ikke undtagelserne ovenfor. Se afsnittet om Robinsonlisten og vores guide.

Bed om dokumentation og om ikke at blive kontaktet igen

Forbrug.dk skriver, at du kan bede en virksomhed, der ringer, om dokumentation for dit samtykke, og bede den om ikke at kontakte dig igen. Virksomheden skal respektere det og må ikke tage betaling for det. Vil du frabede dig kontakt fra en bestemt virksomhed, er det en god idé at gøre det skriftligt, så du har dokumentation.

Overvej udeladt nummer

Sikker Digital skriver, at du kan få udeladt nummer hos dit teleselskab, så det bliver sværere for svindlere at finde dit nummer på nettet. Siden skelner tydeligt: udeladt nummer er ikke det samme som hemmeligt nummer, og venner og familie kan stadig se, at det er dig, der ringer. Du kan tage kontakt til din teleudbyder telefonisk eller via din profil på deres hjemmeside. Hvordan du kommer af med dit navn og nummer i telefonbøger, uddyber vi i en kommende guide.

Ring ikke tilbage

Det gælder især ukendte udenlandske numre, ifølge Digitaliseringsstyrelsen. Kan du blokere nummeret i din telefon, er det en enkel måde at slippe for gentagelser. Vi anbefaler ingen bestemt app til at slå numre op, fordi vi ikke har kunnet gennemgå nogen mod officielle kilder.

Aftal et kodeord med familien

Politiet anbefaler, at du aftaler et kodeord med familie og bekendte, så I kan kontrollere, om en henvendelse er ægte. Det virker særligt godt mod svindlere, der udgiver sig for at være et familiemedlem i nød. Tal gerne med forældre og bedsteforældre om, at de altid må lægge på.

Sådan klager og anmelder du

Hvem du kontakter, afhænger af, hvad der skete.

Ulovligt telefonsalg eller reklamer. Er du blevet ringet op, selv om du står på Robinsonlisten eller har trukket dit samtykke tilbage, er det ifølge Tænk ulovlig markedsføring. Du kan klage til Forbrugerombudsmanden, som kan politianmelde virksomheden, hvis markedsføringen er i strid med loven. Forbrug.dk anbefaler at frabede dig henvendelser skriftligt, så du kan dokumentere det.

Spam på sms, mail eller sociale medier. Forbrugerombudsmanden tager imod klager over uanmodet markedsføring. Du videresender mailen til dansk@spamklage.dk, hvis virksomheden er etableret i Danmark, og til int@spamklage.dk, hvis den er etableret uden for Danmark. For sms og sociale medier sender du en mail med et billede af henvendelsen. Du får et autosvar med et link til en klageformular, og formularen kan kun bruges til én virksomhed ad gangen. Forbrugerombudsmanden skriver, at ikke alle sager kan tages op, og at klagere ikke får individuelt svar.

Svindelopkald og phishing. Det er ikke en sag for Forbrugerombudsmanden. Siden skriver, at du ikke kan klage over virus eller phishing, og at du skal henvende dig til politiet, fordi der i de fleste tilfælde er tale om bedrageri. På politi.dk kan du anmelde telefonsvindel under digital kriminalitet. Andre sager anmelder du ved at ringe til politiets servicecenter på 114, og ved akut behov for udrykning ringer du 112. Politiet skelner mellem en anmeldelse og et tip: funktionen »Tip politiet« er ikke en anmeldelse. Skriv ned, hvornår der blev ringet, fra hvilket nummer, og hvad der blev sagt, så har du noget at gå ud fra.

Hvad der hænger sammen

Et svindelopkald kommer sjældent alene. Det kan følge efter en falsk sms eller mail, og omvendt: en sms kan sende dig videre til et opkald. Læs vores pilar om phishing og falske mails og sms'er, og om hvordan du siger til og fra over for virksomheder, der behandler dine oplysninger, i guiden til dine rettigheder efter GDPR.

Fem spørgsmål at stille dig selv under opkaldet

Det her er ikke en officiel tjekliste, men en opsamling af rådene ovenfor:

1. Ringede jeg, eller ringede de? Ved et indgående opkald ved du ikke, hvem det er, uanset hvad displayet viser.
2. Beder de om MitID, kortoplysninger eller penge? Så lægger du på.
3. Haster det, eller presser de mig? Det er en grund til at stoppe op.
4. Kan jeg tjekke det selv? Find hovednummeret og ring selv.
5. Skal jeg overhovedet svare? Nej. Du må gerne lægge på.

Hvad kilderne ikke siger

De officielle sider, vi har læst, anbefaler ingen bestemt app til at identificere ukendte numre, og vi nævner derfor ingen. De oplyser heller ikke, hvor mange svindelopkald der er, og vi opgiver derfor ingen tal. Digitaliseringsstyrelsens side om fup-opkald og Sikker Digitals side angiver ikke en bestemt anmeldelsesadresse for svindelopkald, så vi henviser til politiet. Gælder dit spørgsmål et bestemt opkald, er banken, politiet eller Forbrugerombudsmanden de rette at spørge.

Kilder

Gennemgået den 5. november 2026.

• Forbrugerombudsmanden: Uanmodede henvendelser
• Forbrugerombudsmanden: Klag over spam
• Forbrugerrådet Tænk: Telefonsælgere, hvem må ringe til dig?
• Forbrug.dk: Telefonsælgere og dørsalg
• Digitaliseringsstyrelsen: Fup-opkald
• Digitaliseringsstyrelsen: Nye regler skal bekæmpe svindelopkald
• Sikker Digital: Sådan spotter du telefonopkald fra svindlere
• Politiet: Undgå at blive lokket til at overføre penge
• Politiet: Undgå misbrug af identitets- og kortoplysninger
• Politiet: Anmeld kriminalitet
• Sikker Digital: Cyberhotline
• Offerrådgivningen