Remove Me

Falske sms'er om pakker: sådan gennemskuer du dem

Af Remove Me-teamet · Udgivet 5. november 2026 · Opdateret 5. november 2026 · 5 min. læsetid

Kort fortalt

Klik ikke på linket i en sms, der kræver, at du handler hurtigt, betaler eller opdaterer oplysninger. Find selv virksomhedens hjemmeside eller app. Har du klikket og givet kortoplysninger, så ring til din bank. Har du givet MitID-oplysninger, så spær MitID og opret en kreditadvarsel.

Denne artikel er en del af den samlede guide: Identitetstyveri: beskyt dig og hvad du gør bagefter

»Din pakke kunne ikke leveres. Betal et lille gebyr her.« Beskeder som denne kan ramme enhver, og de er skrevet, så du skal reagere, før du når at tænke. Svindel på sms kaldes smishing. Her kan du læse, hvordan du genkender en falsk sms, hvad du gør med det samme, og hvor du anmelder den. Guiden bygger på Forbrugerrådet Tænk, politiet og Sikker Digital.

Det her er generel information og ikke juridisk rådgivning. Din bank og politiet kender din sag bedst.

Sådan genkender du en falsk sms

Forbrugerrådet Tænk beskriver nogle tegn, der går igen:

  1. Den beder dig opdatere oplysninger eller betale. Det kan være et gebyr for en pakke, en regning eller et krav om at »bekræfte« dine kortoplysninger.
  2. Den sætter en kort frist. Hastværk er svindlerens bedste værktøj.
  3. Den lover noget, der lyder for godt til at være sandt, for eksempel en præmie eller en tilbagebetaling.
  4. Afsenderen ser ægte ud. Tænk skriver, at hvem som helst kan starte en besked med »Danske Bank:« eller »SKAT:«. Et kendt navn i toppen er derfor ikke bevis på noget.
  5. Linket er forkortet. Et forkortet link skjuler, hvor det fører hen. Er du i tvivl om, hvem der skriver, så lad være med at klikke.

Politiet minder om det samme: Du kan ikke stole på telefonnummeret eller afsendernavnet, fordi begge dele kan forfalskes. Det kaldes spoofing.

Sådan tjekker du beskeden uden at klikke

Du behøver ikke gætte. To enkle skridt:

  • Find selv virksomhedens hjemmeside eller app og se, om der ligger en henvendelse til dig. Skriv adressen i browseren i stedet for at bruge linket i beskeden.
  • Ring til virksomheden på et nummer fra dens egen hjemmeside, aldrig på det nummer, der står i sms'en.

Tænk skriver desuden, at banker, Nets, politiet og myndighederne aldrig kontakter dig uopfordret på sms for at bede om personlige oplysninger. Kommer en besked i deres navn, er der god grund til at være mistænksom.

Hvis du har klikket eller givet oplysninger

Det er ikke ualmindeligt at klikke, og det er ikke en grund til at skamme sig. Det vigtige er, hvad du gør bagefter.

  1. Har du givet kortoplysninger: Kontakt din bank med det samme. Politiet skriver, at du kan spærre dit kort via din netbank eller ringe til din bank eller Nets. Nummeret til Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron er 4489 2929. Til Mastercard og Visa er det 4489 2750.
  2. Har du givet MitID-oplysninger: Spær dit MitID og opret en kreditadvarsel, ifølge Tænk. Læs mere i vores guide til at spærre MitID og håndtere MitID-svindel.
  3. Gør indsigelse hos banken mod køb, du ikke har godkendt. Politiet har brug for indsigelsen til efterforskningen.
  4. Anmeld til politiet (se nedenfor) og gem en kopi.
  5. Hold øje med dine kontoudtog i den kommende tid for køb og aftaler, du ikke kender.

Ændr ikke noget i panik. Tag trinene i rækkefølge, og start med banken, hvis der er penge på spil.

Se, hvad der er synligt om dig

Efter et svindelforsøg kan det være rart at vide, hvad der ligger åbent om dig på nettet. Remove Me laver en gratis analyse uden tilmelding. Den søger i det, der er offentligt synligt, i kendte datalæk og i et register over databrokere. En seks-cifret kode, som sendes til din e-mailadresse, åbner rapporten. Remove Me sender endnu ikke anmodninger om sletning på dine vegne. Start min gratis analyse.

Sådan anmelder du en falsk sms

Tænk anbefaler, at du anmelder både beskeden og afsenderen til politiet på politi.dk. På politiets side om at anmelde kriminalitet finder du afsnittet »Digital kriminalitet«, hvor telefonsvindel, kortmisbrug, investeringssvindel, svindel med onlinekøb og hacking er samlet. Kan du ikke anmelde på hjemmesiden, kan du ringe til politiet på 114 eller møde op på en politistation. Ring 112, hvis du har brug for hjælp med det samme.

Er beskeden bare uønsket reklame, kan du klage over spam til Forbrugerombudsmanden i stedet. Phishing og svindel hører til hos politiet.

Få råd og støtte

  • Cyberhotline på 33 37 00 37 giver gratis vejledning til dig, hvis din identitet er stjålet eller misbrugt, og hjælper dig videre til de rette. Den er åben på hverdage kl. 8-20 og i weekender og på helligdage kl. 10-16. Uden for åbningstid kan den kun hjælpe med at spærre MitID. Hotlinen træffer ikke afgørelser og behandler ikke enkeltsager.
  • Offerrådgivningen på 116 006 er gratis, anonym og åben døgnet rundt for ofre, vidner og pårørende.
  • Appen Mit digitale selvforsvar fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden advarer om aktuel svindel og lader dig anmelde svindelbeskeder.

Læs videre

Falske sms'er er kun én slags svindel. I vores store guide til phishing og falske mails og sms'er finder du flere eksempler. Hvis en »bankrådgiver« ringer efter sms'en, så læs om falsk bankrådgiver og »sikker konto«.

Kilder

Læst den 5. november 2026.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan jeg se, om en sms om en pakke er falsk?
Ifølge Forbrugerrådet Tænk beder falske sms'er dig om at opdatere oplysninger eller betale, presser dig med en kort frist og lover noget, der lyder for godt til at være sandt. Slå selv virksomheden op og tjek, om der er en henvendelse til dig.
Kan afsendernavnet i en sms være falsk?
Ja. Tænk skriver, at hvem som helst kan starte en besked med fx »Danske Bank:« eller »SKAT:«. Det er altså intet bevis på, at beskeden kommer derfra.
Hvad gør jeg, hvis jeg har klikket på linket?
Har du indtastet kortoplysninger, så kontakt din bank. Har du givet MitID-oplysninger, så spær dit MitID og opret en kreditadvarsel, ifølge Tænk. Du kan også ringe til Cyberhotline på 33 37 00 37.
Hvor anmelder jeg en falsk sms?
Ifølge Tænk anmelder du beskeden og afsenderen til politiet på politi.dk. Uønsket reklame i form af spam kan du klage over til Forbrugerombudsmanden.
Kontakter banken eller politiet mig på sms for at spørge om personlige oplysninger?
Nej. Tænk skriver, at banker, Nets, politiet og myndighederne aldrig kontakter dig uopfordret på sms for at få personlige oplysninger.
Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg er bange eller i tvivl?
Cyberhotline (33 37 00 37) giver gratis rådgivning om digital sikkerhed. Offerrådgivningen på 116 006 er åben døgnet rundt, gratis og anonym.

Kilder

Vores redaktionelle metode

Denne artikel er skrevet af Remove Me-teamet ud fra de officielle kilder, der er nævnt ovenfor. Vi opdaterer den, når kilderne ændrer sig. Den er til information og udgør ikke personlig juridisk rådgivning.

Er der en fejl i denne artikel? Giv os besked

Læs også

Svindel og spam

Spær MitID og MitID-svindel: det gør du nu

Har du givet dine MitID-oplysninger væk? Sådan spærrer du MitID, tjekker aktiviteter og opretter kreditadvarsel, ifølge Tænk og politiet.

5. november 2026 · 5 min. læsetid