Svindel og bedrageri på nettet: sådan genkender du det

Svindel på nettet kommer i mange former: en webshop med fristende priser, en kendt person i en annonce, en ny kæreste, der aldrig kan mødes, eller en »bankrådgiver«, der ringer og vil have dig til at flytte penge. Det fælles er, at nogen vil have dig til at overføre penge eller udlevere oplysninger, før du når at tænke dig om.

Den her guide samler det, politiet, Finanstilsynet, Sikker Digital, Offerrådgivningen og Nordea skriver: hvilke typer svindel der findes, hvordan du genkender dem, hvad du gør i den rigtige rækkefølge, hvis du er blevet ramt, og hvor du anmelder. Det er almen information og ikke juridisk rådgivning til netop din situation.

Er du blevet svindlet? Gør det her i rækkefølge

Følg trinene oppefra og ned. Du behøver ikke gøre alt på én gang, men de første tre haster mest.

1. Ring 112, hvis der er akut fare. 112 er alarmcentralen. 114 er politiets servicenummer til alt, der ikke haster.
2. Stop al kontakt og alle overførsler. Politiet skriver, at du skal stoppe alle overførsler og al kontakt med svindlerne, også selv om de lover at hjælpe dig med at få pengene tilbage.
3. Spær betalingskortet og kontakt din bank. Hvis du har betalt med kort eller givet kortoplysninger, kan du spærre kortet via netbanken eller ringe til banken eller Nets. Politiet oplyser 44 89 29 29 til Dankort og Visa/Dankort og 44 89 27 50 til Mastercard og Visa.
4. Gør indsigelse til banken. Har du betalt med kort, kan du gøre indsigelse mod køb, du ikke har godkendt. Politiet skriver, at de har brug for indsigelsen i efterforskningen.
5. Spær MitID, hvis du har givet oplysninger væk. Det sker på mitid.dk, hvor du også kan bestille et nyt. Uden for Cyberhotlines åbningstid kan du ringe dertil, fordi de i de tidsrum hjælper med spærring af MitID.
6. Opret en kreditadvarsel på borger.dk, hvis dit CPR-nummer er givet videre. Politiet beskriver den som en markering i CPR om, at du advarer mod, at der ydes lån og kredit i dit navn.
7. Gem beviser. Beskeder, skærmbilleder, annoncer, kvitteringer og kontoudtog skal bruges i anmeldelsen.
8. Anmeld til politiet på politi.dk eller på 114. Se afsnittet om anmeldelse nedenfor.
9. Sikr din computer, hvis du har givet fjernadgang. Politiet anbefaler professionel hjælp til at fjerne en eventuel fjernadgang.

Er du i tvivl om, hvorvidt det du har oplevet er svindel, så tøv ikke med at ringe til banken eller 114. Det er bedre at spørge én gang for meget.

Vil du se, hvad der er offentligt synligt om dig efter et svindelforsøg? Remove Me laver en gratis analyse uden tilmelding. Den søger i det, der er offentligt tilgængeligt på nettet, i kendte datalæk (via Have I Been Pwned) og i et register over databrokere. En seks-cifret kode, der sendes til din e-mailadresse, åbner rapporten. Remove Me sender endnu ikke anmodninger om sletning på dine vegne, og en tom rapport er aldrig et bevis for, at du er i sikkerhed. Start min gratis analyse.

Sådan anmelder du svindel

Politiet skriver, at mange former for kriminalitet kan anmeldes på politi.dk. Kan en sag ikke anmeldes online, kan du ringe til 114, skrive til politiet eller møde personligt op på en politistation. Siden om digital kriminalitet nævner blandt andet telefonsvindel, misbrug af kortoplysninger, investerings- og datingsvindel, svindel med køb og salg af varer på internettet og digital afpresning.

Til en anmeldelse er det en fordel at have klar:

• tidspunkter og beløb,
• navne, brugernavne, telefonnumre og webadresser, som svindleren brugte,
• skærmbilleder og beskeder,
• kvitteringer og kontoudtog.

Politiet bruger din anmeldelse i efterforskningen, men lover ikke noget om, hvordan sagen ender. Hvad banken kan gøre i din sag, afgør banken selv. En trin-for-trin-gennemgang finder du i guiden anmeld svindel til politiet.

Vær opmærksom på, at Finanstilsynet ikke behandler bedrageri-sager. Hvis du er blevet bedraget, skal du anmelde det til politiet. Finanstilsynet har en whistleblowerordning til at indberette mistænkelige virksomheder, men den erstatter ikke en politianmeldelse.

De mest almindelige typer svindel på nettet

Politiet har samlet sine råd i sider om de enkelte typer. Find din situation på listen, så ved du, hvad du skal kigge efter.

• Falske hjemmesider og webshops: sider, der ligner rigtige butikker eller investeringssider, hvor du mister penge eller oplysninger.
• Svindel ved handel mellem privatpersoner: du betaler for en vare, der ikke findes eller aldrig sendes, eller du sender en vare uden at få betaling.
• Datingsvindel: en person opbygger et romantisk forhold til dig for at få dig til at overføre penge.
• Investeringssvindel: falske investeringer i aktier, obligationer eller kryptovaluta.
• Lokket til at overføre penge: en »sikker konto« eller en bekendt, der pludselig mangler penge.
• Misbrug af identitets- og kortoplysninger: nogen bruger dit MitID, dit CPR-nummer eller dit kort.
• Digital afpresning.
• Svindel med kunstig intelligens: en efterlignet stemme eller et manipuleret billede.

Metoderne skifter hele tiden. Derfor hjælper det mere at kende mønstret end at huske hver variant.

Sådan genkender du mønstret

Bag de mange forklædninger går de samme træk igen i politiets og Finanstilsynets beskrivelser:

• Du bliver presset til at handle hurtigt. Finanstilsynet råder dig til ikke at lade dig presse til hurtige beslutninger.
• Kontakten er uopfordret. Finanstilsynet råder dig til at være særligt på vagt over for henvendelser, du ikke selv har bedt om.
• Afsenderen udgiver sig for at være nogen, du stoler på: banken, en myndighed, en kendt person eller et familiemedlem.
• Der er en usædvanlig betalingsvej. Du skal flytte penge til en »sikker konto«, betale via et link eller give adgang til din computer.
• Prisen eller afkastet er for godt. Politiet peger på usædvanligt lave priser og på løfter om hurtigt afkast.
• Personen undgår at møde dig. Ved datingsvindel finder personen ifølge politiet gang på gang undskyldninger for ikke at mødes fysisk.

Ingen af tegnene alene beviser noget, men flere sammen er en grund til at stoppe op og tjekke selv.

Falske webshops og falske hjemmesider

Politiet skriver, at falske annoncer på sociale medier og andre hjemmesider kan føre til svindelsider, hvor du mister penge eller personlige oplysninger. Det ser ofte ud som en helt almindelig butik.

Det her rådgiver politiet om, før du køber:

1. Vær ekstra opmærksom på ukendte hjemmesider. Søg på webshoppens navn, og læs andres erfaringer.
2. Søg hjemmesiden frem selv. Skriv adressen i browserens adressefelt i stedet for at klikke på et link. Et link kan føre til en falsk kopi af en rigtig webshop.
3. Tjek webadressen. Passer den til det, der sælges? Virker siden dansk, men ender domænet på for eksempel .com eller .eu, er der grund til at være ekstra opmærksom. For .dk-adresser kan du på punktum.dk tjekke, om domænet er registreret i Danmark.
4. Vær skeptisk over for prisen. Usædvanligt lave eller skæve priser, især på kendte mærkevarer med store rabatter, kan være et tegn på svindel. Skæve formuleringer kan skyldes maskinoversættelse.

Mistænker du, at du har handlet på en falsk side, skal du ifølge politiet kontakte din bank og spærre kortet. Tjek også kontoudtoget i netbanken for mistænkelige transaktioner. Politiet anbefaler at gøre det jævnligt.

Mere om svindel, der starter med en sms, kan du læse i guiden om falske sms'er om pakker, og om falske mails i guiden om phishing.

Svindel, når du handler med andre privatpersoner

Politiet beskriver to varianter: køberen betaler for en vare, der ikke findes eller aldrig bliver sendt, eller sælgeren sender varen uden at få betaling. Rådene fra politiet er:

• Mød hinanden fysisk, hvis det er muligt. Så kan du kontrollere, at du får varen, og at den er i den stand, du forventer.
• Brug platforme med indbygget betaling, helst hvor pengene deponeres, indtil varen er nået frem til køberen.
• Vær forsigtig med billetter fra privatpersoner, især fra personer, du har mødt på sociale medier. Brug billetudbyderens officielle gensalgsportal, og betal via platformens betalingsfunktion.
• Betal aldrig via links, du har fået tilsendt på mail eller sms, selv om de virker troværdige.
• Vær skeptisk over for prisen. Meget lave eller skæve priser kan betyde, at varen ikke findes eller er stjålet. Det er også strafbart at købe stjålne varer.

Politiet tilføjer, at det er ubehageligt at blive svindlet, men at du ikke behøver skamme dig. Fortæl det til venner, kolleger og familie, så du kan være med til at forhindre, at andre bliver snydt.

Datingsvindel: når en kæreste kun findes på skærmen

Politiet skriver, at datingsvindel også kaldes kærestesvindel. Forløbet ligner ofte hinanden:

• Kontakten sker via sociale medier, enten med en direkte besked eller en venneanmodning.
• Forholdet udvikler sig over tid og foregår kun online, på sociale medier og i telefonen.
• Personen finder undskyldninger for ikke at mødes, for eksempel udstationering i udlandet eller arbejde på en boreplatform.
• Til sidst beder personen om et lån til en pludselig krise eller foreslår en falsk investering.

Rådene er enkle, men svære at følge, når man er forelsket. Politiet understreger, at du bør være på vagt, også når du er forelsket.

1. Insistér på at mødes fysisk. Vær skeptisk, hvis personen gang på gang undgår det.
2. Overfør ikke penge til personer, du ikke har mødt. Vær ekstra på vagt, hvis personen udgiver sig for at være en kendt person.
3. Undersøg personen. Søg på Google, og se, om de sociale medier virker troværdige. Politiet foreslår en omvendt billedsøgning på Google.dk: vælg »Billeder«, klik på kameraikonet i søgefeltet, og upload profilbilledet. Så kan du se, om billedet er stjålet eller manipuleret.
4. Søg støtte. Er du allerede dybt i forholdet, kan du få hjælp til at komme ud af det hos Offerrådgivningen.

Investeringssvindel og falske finansvirksomheder

Politiet skriver, at svindlerne lokker med falske investeringer i for eksempel aktier, obligationer eller kryptovaluta. Kontakten opstår ofte via falske annoncer på Facebook og Instagram, hvor kendte danskere misbruges, og der findes også investeringsgrupper på Telegram, som bruger navne på kendte investeringsrådgivere.

Finanstilsynet beskriver flere varianter, du kan genkende:

• falske investeringer i instrumenter, der ikke findes,
• krav om et forudbetalt gebyr eller depositum for en handel, der aldrig sker,
• »boiler room«-virksomheder med flot hjemmeside og falske navne og adresser, som skifter navn efter en advarsel,
• »klonvirksomheder«, der udgiver sig for at være en godkendt finansiel virksomhed,
• opfølgende svindel, hvor tidligere ofre kontaktes igen med tilbud om at få pengene tilbage mod betaling.

Finanstilsynet nævner også, at finfluencere kan promovere platforme, der ikke har tilladelse til at udbyde tjenester i Danmark, og at anbefalinger kan være betalt via skjulte aftaler.

Sådan tjekker du en virksomhed, før du overfører penge:

1. Kontrollér altid virksomheden, før du indgår en aftale. Finanstilsynets centrale pointe er, at du aldrig skal indgå aftaler eller overføre penge uden at kontrollere virksomheden.
2. Tjek, om virksomheden står i Finanstilsynets virksomhedsregister. Gør den ikke det, har den ikke tilladelse i Danmark, og du bør som udgangspunkt undgå aftalen.
3. Tjek Finanstilsynets advarselsliste over ulovlige virksomheder. At virksomheden ikke står på listen, betyder ikke, at den er lovlig.
4. Kræv skriftlig dokumentation, og sæt dig grundigt ind i den.
5. Invester kun i noget, du forstår, og søg råd hos din egen bank.
6. Giv aldrig fjernadgang til din computer. Politiet råder dig til aldrig at give en investeringsvirksomhed tilladelse til at overtage din computer.

Finanstilsynet advarer om, at du uden tilladelse ikke har investorbeskyttelse: ingen klageadgang til de finansielle ankenævn. Bedragerne gemmer sig ofte bag falske identiteter i udlandet, og Finanstilsynet skriver, at erfaringen viser, at det er så godt som umuligt at få pengene igen. Det er ikke et løfte, men en grund til at tjekke først. Læs mere i guiden om investeringssvindel og finfluencere.

Lokket til at overføre penge: den »sikre konto« og den bekendte i nød

Det er den form, der kan koste mest, fordi du selv trykker på knappen. Politiet skriver, at hvis nogen forsøger at overtale dig til at overføre penge til en »sikker konto« eller til en bekendt, der mangler penge, så er du ved at blive svindlet.

Politiets råd:

1. Udlevér aldrig personlige oplysninger, og overfør ikke penge. Banker og offentlige myndigheder ringer ikke og beder dig flytte penge til en sikker konto. Giv heller aldrig kort- eller MitID-oplysninger over telefonen.
2. Læg på, og kontakt selv virksomheden eller myndigheden. Find kontaktoplysningerne selv, og spørg, om henvendelsen er reel. Ring ikke tilbage til det nummer, der ringede.
3. Stol ikke på nummer eller afsendernavn. Svindlere kan få numre og e-mailadresser til at ligne bankens eller myndighedernes. Det kaldes spoofing.
4. Aftal et kodeord med familie og bekendte. Svindlere udgiver sig nogle gange for at være et familiemedlem. Med et kodeord kan I kontrollere, at en anmodning om penge er ægte.

Nordea beskriver samme to mønstre i en artikel fra 31. august 2026: besked fra en falsk virksomhed eller myndighed, der vil have dig til at bekræfte oplysninger eller nævner en bøde eller en refusion, og besked fra en »person i nød«, der udgiver sig for at være et familiemedlem eller en ven og har brug for penge med det samme. Banken skriver, at politiet har registreret rekordmange anmeldelser af svindel-sms'er i juni 2026, og at du skal spørge dig selv, om du havde forventet beskeden. Er du i tvivl, så tag det som et advarselstegn.

Mere om telefonversionen finder du i guiden om falsk bankrådgiver og »sikker konto«.

Svindel med kunstig intelligens

Politiet skriver, at kunstig intelligens kan efterligne en persons stemme og ansigt, så der opstår en troværdig digital kopi. Det bruges blandt andet i investeringsannoncer med manipulerede billeder af kendte danskere. Dine egne billeder kan også misbruges til at udgive sig for at være dig over for et familiemedlem eller en, du stoler på, for eksempel din bankrådgiver.

Rådene er de samme som ellers, og det er netop pointen: en overbevisende stemme eller et overbevisende billede er ikke et bevis.

• Aftal et kodeord med familie og bekendte.
• Udlevér ikke personlige oplysninger, og overfør ikke penge, fordi nogen beder om det, selv om de lyder som en, du kender.
• Ring selv tilbage til personen på et nummer, du har i forvejen.

Det sidste punkt er vores eget forslag og står ikke på politiets side.

Det her gør du for at undgå svindel

Samler man rådene fra de officielle sider, ser listen sådan ud:

• Giv aldrig MitID, CPR-nummer eller kortoplysninger til andre, og slet ikke over telefonen.
• Læg på, hvis nogen ringer og beder om oplysninger eller penge. Find selv nummeret til banken eller myndigheden.
• Skriv webadressen selv i stedet for at klikke på links i mails og sms'er.
• Tjek priser og domæner på webshops, du ikke kender.
• Mød personen, og brug platformens betaling, når du handler med privatpersoner.
• Tjek virksomheden i Finanstilsynets register, før du investerer.
• Giv aldrig fjernadgang til din computer.
• Aftal et kodeord med familien.
• Tjek kontoudtoget i netbanken jævnligt, som politiet anbefaler.
• Fortæl det til andre, hvis du er blevet snydt. Det er ikke din skyld, og det kan beskytte andre.

Hvad du gør, alt efter hvad der er sket

Trinene ovenfor gælder altid. Her er, hvordan du fortsætter, afhængigt af situationen.

Du har betalt for en vare, der aldrig kom. Tjek, om du betalte med kort, og kontakt banken. Gem annoncen, beskederne og kvitteringen, og anmeld sagen. Har du handlet på en side, du mistænker er falsk, så spær kortet.

Du har sendt penge til en bankrådgiver eller en bekendt, som viste sig at være en svindler. Ring til din bank med det samme, og bed dem om at undersøge, hvad der kan gøres. Anmeld til politiet. Aftal fremover et kodeord med familien.

Du har givet MitID-oplysninger eller kortoplysninger. Spær kortet, og spær MitID på mitid.dk. Gør indsigelse over køb, du ikke har godkendt. Opret en kreditadvarsel, hvis dit CPR-nummer er givet videre. Se vores guide til at spærre MitID.

Du har investeret og kan ikke få pengene ud. Stop alle overførsler og al kontakt, også hvis de lover at hjælpe dig med at få pengene tilbage. Anmeld til politiet, gør indsigelse hos banken, hvis du betalte med kort, og sikr din computer, hvis du har givet fjernadgang. Afvis tilbud om at hente pengene tilbage mod betaling. Politiet skriver, at det også er svindel.

Du er i et romantisk forhold, du har mistanke til. Overfør ikke flere penge. Lav en omvendt billedsøgning, og tal med en, du stoler på. Offerrådgivningen kan hjælpe dig videre.

Du har fået en besked, men ikke gjort noget. Klik ikke på linket, og svar ikke. Kontrollér sagen på organisationens officielle hjemmeside eller i appen, som Nordea råder.

Når du har brug for at tale med nogen

Det kan være svært at fortælle om, at man er blevet svindlet. Her er tre steder at starte:

• Din bank, hvis penge eller kort er involveret. Ring til nummeret på bankens hjemmeside eller på dit kort.
• Cyberhotline på 33 37 00 37. Den hører under Sikker Digital og giver råd om at beskytte dig mod digital svindel og vejledning, hvis din identitet er stjålet eller misbrugt. Den er åben mandag til fredag kl. 8-20 og i weekender og på helligdage kl. 10-16. Uden for de tider hjælper den kun med spærring af MitID. Hotlinen træffer ikke afgørelser og behandler ikke konkrete sager.
• Offerrådgivningen på 116 006. Telefonen er åben hele døgnet, og rådgivningen er gratis og anonym. Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende, og der er også chat og personlige møder.

Er det en pårørende, der er blevet svindlet, så begynd med at lytte i stedet for at spørge, hvordan det kunne ske. Politiet skriver, at du ikke behøver skamme dig, og at det kan hjælpe andre, når du fortæller om det.

Hvad myndighederne ikke kan gøre

Det hjælper at vide, hvem der kan hvad, så du ikke bruger tid det forkerte sted.

• Politiet efterforsker og tager imod anmeldelser. Politiet kan ikke vejlede om rykkerskrivelser, indkaldelser til fogedret eller lignende, som varierer fra virksomhed til virksomhed.
• Finanstilsynet fører register og advarselsliste, men behandler ikke bedrageri-sager.
• Cyberhotline giver råd, men træffer ikke afgørelser og behandler ikke konkrete sager.
• Banken vurderer selv din sag. Vi kan ikke sige, hvordan den ender.

Hvad kilderne ikke siger

Vi har ikke fundet en officiel oplysning om, hvor ofte svindelofre får deres penge tilbage, og vi lover derfor ikke noget om det. Finanstilsynet skriver, at erfaringen viser, at det er så godt som umuligt at få pengene igen, og at bedragerne ofte gemmer sig bag falske identiteter i udlandet. Det betyder, at forebyggelse og hurtig handling tæller mere end noget andet.

Vi nævner heller ikke bestemte betalingsapps, mærkningsordninger eller sikkerhedsprogrammer, fordi vi ikke har læst om dem hos en officiel kilde. Din bank kan fortælle, hvad der gælder for dine betalinger.

Korte ordforklaringer

• Svindel (bedrageri): nogen snyder dig til at udlevere penge eller oplysninger.
• Phishing: falske mails, sms'er eller sider, der skal få dig til at give oplysninger fra dig.
• Smishing: phishing via sms.
• Spoofing: et forfalsket telefonnummer eller afsendernavn, så en henvendelse ligner en fra banken eller politiet.
• Datingsvindel (kærestesvindel): svindel, hvor en person opbygger et romantisk forhold for at få penge.
• Sikker konto: en typisk svindlerformulering. Banker og myndigheder beder ikke om, at du flytter penge dertil.
• Kreditadvarsel: en markering i CPR, der signalerer, at der ikke skal ydes lån eller kredit i dit navn.
• Boiler room: en svindelvirksomhed med en professionel facade, der skifter navn efter en advarsel, ifølge Finanstilsynet.
• Finfluencer: en influencer, der taler om penge og investering. Finanstilsynet advarer om, at nogle promoverer platforme uden tilladelse.

Kilder

Læst den 5. november 2026.

• Politiet: Undgå falske hjemmesider
• Politiet: Undgå at blive lokket til at overføre penge
• Politiet: Undgå at blive svindlet, når du handler med andre på nettet
• Politiet: Undgå at blive offer for datingsvindel
• Politiet: Undgå investeringssvindel
• Politiet: Undgå at blive svindlet med kunstig intelligens
• Politiet: Undgå misbrug af identitets- og kortoplysninger
• Politiet: Anmeld kriminalitet
• Finanstilsynet: Undgå bedrageri
• Sikker Digital: Cyberhotline
• Offerrådgivningen
• Nordea: Rekordmange rammes af svindelbeskeder