Fjern dine oplysninger fra Krak, 118, Proff og Google

Du har søgt på dit eget navn og fundet dit telefonnummer, din adresse eller en virksomhed, du er registreret på. Det er en ubehagelig oplevelse, og det er naturligt at spørge: Hvordan får jeg det fjernet?

I Danmark er svaret mindre dramatisk end i lande med store databrokere. Vi har ikke fundet officielle kilder, der beskriver danske tjenester, som systematisk samler og sælger oplysninger om privatpersoner på samme måde som i USA eller Sverige. De spor, du typisk finder, kommer fra få steder: telefonbøger som Krak og 118, virksomhedsoplysninger fra CVR og tjenester, der viser dem, og søgeresultater på Google og Bing. Hvert sted har sin egen vej til at få oplysninger fjernet.

Denne guide giver dig overblikket og metoden. Den bygger på Datatilsynets, Erhvervsstyrelsens og Forbrugerombudsmandens egne sider. Den er almen information og ikke juridisk rådgivning, og den kan ikke love, at en oplysning bliver fjernet.

Kort svar: Hvem skal du bede om hvad?

Hovedreglen er enkel. Du kontakter den, der viser oplysningerne, og beder om at få dem fjernet. Datatilsynet forklarer, at du som udgangspunkt udøver dine rettigheder direkte over for den dataansvarlige, og at du først derefter kan kontakte Datatilsynet, hvis den dataansvarlige ikke efterlever dem.

I praksis betyder det:

1. Telefonbøger (Krak, 118): Ifølge uddrag fra Kraks hjælpeside kommer oplysningerne fra teleselskaberne (se afsnittet om Krak og 118). Derfor er en vej at spørge dit eget teleselskab, om dit nummer kan registreres som hemmeligt eller udeladt.
2. Virksomhedsoplysninger (CVR, Proff og lignende): CVR er et offentligt register. Her kan du ikke bede om at blive slettet, men der findes reklamebeskyttelse. Private tjenester, der viser oplysningerne, er dataansvarlige for deres egen visning.
3. Google og Bing: Du beder søgemaskinen om at fjerne det konkrete søgeresultat. Får du afslag, kan du klage til Datatilsynet.
4. Marketing og telefonsalg: Du kan gøre indsigelse over for en virksomhed og bruge Robinsonlisten. Det fjerner ikke dine oplysninger, men begrænser henvendelserne.

Det er dit valg, hvor langt du går. Mange nøjes med et hemmeligt nummer og en Google-anmodning. Andre ønsker mere beskyttelse, fordi de er udsat for chikane eller trusler. Så er navne- og adressebeskyttelse en mulighed.

Vil du se, hvad der faktisk er synligt om dig, før du begynder at skrive anmodninger? Remove Me laver en gratis analyse uden tilmelding. Den søger efter det, der er offentligt tilgængeligt om dig, kendte datalæk og et register over databrokere. En sekscifret kode, der sendes til din e-mailadresse, åbner rapporten. Remove Me sender endnu ikke slettebegæringer for dig og kan ikke love, at en tjeneste fjerner noget. Start min gratis analyse.

Hvorfor Danmark ser anderledes ud end Sverige og USA

Når man googler »fjern mine oplysninger«, møder man ofte tjenester fra andre lande, der lover at rydde op for dig mod betaling. Det hænger sammen med, at der i USA findes en hel branche af databrokere. Vi har ikke fundet noget tilsvarende danske opslag i de officielle kilder, vi har læst til denne guide, og vi vil ikke påstå, at der slet ikke findes nogen. Vi kan sige, hvilke spor der er dokumenteret.

Telefonbøger. Krak og 118 er telefonbøger, hvor personer, der er opført, kan findes. Oplysningerne stammer ifølge Kraks egen hjælpeside fra teleselskaberne (vi kunne ikke åbne siden direkte under researchen, så kontrollér det på Kraks hjælpeside, før du handler).

Virksomhedsdata. Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed, et ApS eller en bestyrelsespost, står der oplysninger om dig i CVR. De er offentlige efter reglerne. Mange private tjenester viser dem videre.

Søgemaskiner. Google og Bing viser links til sider, hvor oplysningerne står. Her er der en klar procedure i databeskyttelsesreglerne.

CPR-nummeret er noget andet. Det er ikke en oplysning, du som privatperson skal søge fjernet fra en telefonbog, og der gælder særlige regler for det. Derfor handler denne guide om synlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og virksomhedstilknytning. Hvis dit CPR-nummer er blevet misbrugt, er det en anden situation, som vi behandler i vores guide om identitetstyveri.

Før du begynder: Find ud af, hvad der er synligt

Et godt udgangspunkt sparer dig tid. Gør det her:

1. Søg på dit navn. Prøv dit navn alene og sammen med din by, din arbejdsplads eller dit telefonnummer. Prøv også dit nummer og din adresse i søgefeltet.
2. Tag skærmbilleder med dato. Gem dem, så du kan vise, hvad der stod, da du bad om fjernelse.
3. Notér adresserne. Skriv webadressen på hver side ned. En søgemaskine skal have præcis det søgeresultat, du vil have fjernet.
4. Sorter efter slags. Er det en telefonbog, et virksomhedsopslag, et nyhedsmedie eller et indlæg på et debatforum? Det afgør, hvem du skal henvende dig til.
5. Beslut dit mål. Vil du have alt fjernet, rettet en forkert oplysning eller bare vide, hvad tjenesten har om dig? Retten til indsigt og retten til berigtigelse er også dine rettigheder.

Du kan også få hjælp af analysen fra Remove Me til at se, hvilke offentlige kilder der viser oplysninger om dig.

Dine rettigheder i korte træk

Datatilsynet beskriver dine rettigheder som registreret. Tre af dem er særligt nyttige her.

Indsigt. Du kan som udgangspunkt se, hvilke personoplysninger en dataansvarlig har om dig, og få en gratis kopi. Du kan også spørge, hvad oplysningerne bruges til, hvem de deles med, hvor længe de opbevares, og hvor de stammer fra. Det sidste er ofte det mest brugbare, hvis du vil forstå, hvordan en tjeneste fik fat i dine oplysninger. Læs mere i vores guide til dine GDPR-rettigheder.

Sletning. Datatilsynet kalder den også »retten til at blive glemt«. Du har som udgangspunkt ret til at få oplysningerne slettet, hvis en af betingelserne i GDPR er opfyldt. Eksempler er, at formålet ikke længere gælder, at du trækker et samtykke tilbage, som var det eneste grundlag, eller at behandlingen er ulovlig. Hvis den dataansvarlige skal slette, skal den også underrette dem, den har delt oplysningerne med. Der gælder undtagelser, og de afhænger af situationen.

Indsigelse. Du kan gøre indsigelse mod en behandling, der ellers er lovlig, fx hvis du har tungtvejende grunde. Den dataansvarlige skal så vurdere, om behandlingen stadig er nødvendig. Når det gælder direkte markedsføring, skal den dataansvarlige stoppe behandlingen til markedsføringsformål, så snart den modtager din indsigelse. Datatilsynets side nævner ingen undtagelser til det.

Datatilsynets side oplyser ikke en frist for besvarelse. Hvis du vil henvise til en frist i din anmodning, bør du derfor slå den op i selve forordningen på EUR-Lex og ikke gætte. Vi nævner ikke et tal her, fordi vi ikke har læst forordningens artikel 12 til denne guide.

Trin for trin: Sådan sender du en anmodning

Uanset hvem du skriver til, kan du følge samme fremgangsmåde.

1. Find kontaktvejen. Se efter »Kontakt«, »Privatlivspolitik« eller »Persondata« på hjemmesiden. Privatlivspolitikken beskriver ofte, hvordan du kan udøve dine rettigheder. Nogle tjenester har en formular eller en selvbetjening. Følg den vej, tjenesten selv angiver.
2. Skriv skriftligt. Skriv en e-mail eller brug formularen, så du har dokumentation.
3. Vær præcis. Angiv, hvilke oplysninger og hvilke sider det drejer sig om, og hvad du beder om: sletning, rettelse, indsigt eller at tjenesten stopper behandlingen til markedsføring.
4. Forvent, at de beder om bevis for, hvem du er. Send kun det, der er nødvendigt, og undlad at sende dit CPR-nummer, hvis det ikke er nødvendigt.
5. Gem alt. Gem din anmodning, datoen og svaret. Du får brug for dem, hvis du senere vil klage.
6. Følg op. Hvis du ikke hører noget, kan du sende en påmindelse og henvise til din første henvendelse.

Et eksempel, du kan tilpasse

Til [tjenestens navn],

Jeg beder om, at I sletter mine personoplysninger efter artikel 17 i databeskyttelsesforordningen. Det gælder oplysningerne om mig på [webadressen]. Hvis I ikke kan slette dem, beder jeg om en skriftlig begrundelse. Jeg beder også om oplysning om, hvem der har modtaget oplysningerne, og hvor I har dem fra.

[Dato, navn, kontaktoplysning]

Alt i klammer udfylder du selv. Eksemplet er en skabelon og ikke juridisk rådgivning.

Krak og 118: Telefonbøgerne

Telefonbøgerne er det sted, de fleste først opdager deres egne oplysninger. Her er, hvad vi kan sige med rimelig sikkerhed, og hvad du selv bør kontrollere.

Kraks egen hjælpeside om personsøgning, som vi har set via søgeresultater, men ikke kunnet åbne direkte, oplyser ifølge uddrag, at Krak modtager data fra teleselskaberne, og at ændringer hos teleselskabet derfor også bør slå igennem på Krak. Den samme side beskriver ifølge uddraget, at man kan logge ind med MitID og opdatere sine egne oplysninger. Vi har ikke kunnet bekræfte de enkelte trin på siden. Åbn den selv, før du handler, og følg de trin, den viser.

Det betyder for dig i praksis:

• Kontakt dit teleselskab. Bed om, at dit nummer registreres som hemmeligt eller udeladt. Spørg også, om det gælder alle telefonbøger, og hvor lang tid det tager.
• Tjek Krak og 118 bagefter. Søg på dit navn og dit nummer efter nogle dage. Hvis du stadig er opført, kontakter du tjenesten via dens egen kontaktside.
• Husk, at et hemmeligt nummer kun gælder nummeret. Andre kilder kan stadig vise dit navn, din adresse eller en gammel version af siden.

Vi laver en særskilt trin-for-trin-guide til dette: Fjern dig fra Krak og 118.

Om 118 og De Gule Sider har vi ikke kunnet åbne en officiel side om fjernelse. Derfor skriver vi ikke noget om, hvordan de behandler en anmodning, ud over at de som alle andre dataansvarlige er omfattet af GDPR og af din ret til at bede om indsigt og gøre indsigelse.

Navne- og adressebeskyttelse og Robinsonlisten

To ordninger i CPR-registret bliver ofte blandet sammen med hinanden, og de løser forskellige problemer.

Robinsonlisten er en beskyttelse mod direkte markedsføring, som du kan tilmelde dig. Forbrugerombudsmanden oplyser, at der gælder strengere regler for, hvordan virksomheder må henvende sig for at sælge varer, hvis du er tilmeldt Robinsonlisten, og at det også gælder for enkeltmandsvirksomheder. Listen stopper ikke dine oplysninger i at stå i en telefonbog. Forbrugerombudsmanden skriver desuden, at virksomheder som udgangspunkt skal have dit samtykke, før de sender direkte markedsføring. Vi har ikke kunnet åbne borger.dk's egen side under researchen, så tjek den, før du tilmelder dig. Læs mere i vores guide til Robinsonlisten.

Navne- og adressebeskyttelse er en anden ordning for personer, der har brug for at skjule deres navn og adresse. Efter oplysningerne i søgeresultater fra borger.dk kan du ikke både have navne- og adressebeskyttelse og stå på Robinsonlisten. Tjek de nuværende regler og betingelserne på borger.dk, og kontakt Borgerservice, hvis du er i tvivl. Vi forklarer ordningen i Navne- og adressebeskyttelse.

Hvis du er truet, forfulgt eller chikaneret, er det en anden og alvorligere situation end en irriterende telefonbogsopførelse. Ring til politiet, hvis du er i fare, og få råd til at vælge den rigtige beskyttelse. Offerrådgivningen kan rådgive gratis og anonymt, hvis du har været udsat for en forbrydelse.

CVR og tjenester som Proff: Offentlige oplysninger

CVR, Det Centrale Virksomhedsregister, er offentligt. Erhvervsstyrelsen skriver, at data fra CVR er offentligt tilgængelige. Registret indeholder grundlæggende oplysninger om alle danske virksomheder, fx CVR-nummer, navn, adresse, startdato, virksomhedsform, branche og oplysninger om ejere, stiftere og ledelse. CPR-numre videregives ikke til private.

Det betyder, at du som ejer af en virksomhed ikke kan bede om at få dine oplysninger fjernet fra selve registret. Når du driver virksomhed, er offentligheden en del af ordningen.

Der findes én beskyttelse, som du kan bruge. Virksomheder kan registrere, at de ikke ønsker, at deres CVR-oplysninger bruges til direkte markedsføring. Private juridiske enheder må ikke bruge de beskyttede stamdata til direkte markedsføring. Reklamebeskyttelsen fjerner altså ikke dine oplysninger, men begrænser, hvad andre må bruge dem til. Vi forklarer den nærmere i Reklamebeskyttelse i CVR.

Om Proff, som viser virksomhedsoplysninger videre, har vi ikke kunnet åbne en officiel side. Vi skriver derfor ikke, hvordan de behandler anmodninger. Du kan bede en privat tjeneste om indsigt og gøre indsigelse over for den, og du kan klage til Datatilsynet, hvis du får afslag. Husk, at oplysninger, som loven gør offentlige, kan være sværere at få fjernet. Det afhænger af en konkret vurdering.

Google og Bing: Sådan afindekserer du et søgeresultat

Hvis du vil have et søgeresultat om dig fjernet, når nogen søger på dit navn, er der en klar procedure. Datatilsynet beskriver den på sin side om søgemaskiner.

1. Bed søgemaskinen først. Brug søgemaskinens formular. Datatilsynets side nævner Googles og Bings formularer. Angiv præcis, hvilket søgeresultat det drejer sig om, og hvorfor du vil have det fjernet.
2. Hvis du får afslag, kan du klage til Datatilsynet. Oplys, hvilket søgeresultat det gælder, og vedlæg en kopi af søgemaskinens svar. Datatilsynet vurderer derefter, om sagen skal undersøges.

Hvornår kan du få ret?

Søgemaskinen skal som udgangspunkt slette, hvis en af betingelserne i artikel 17, stk. 1, er opfyldt, fx at behandlingen er ulovlig, eller at du gør indsigelse, og søgemaskinen ikke kan vise tungtvejende grunde til at fortsætte. Men der er undtagelser i artikel 17, stk. 3. Retten til sletning gælder ikke, hvis behandlingen er nødvendig for at udøve ytrings- og informationsfriheden. Søgemaskinen skal derfor altid foretage en konkret afvejning mellem dit privatliv og internetbrugernes og offentlighedens interesse i at finde oplysningerne.

Ifølge Datatilsynet kan det tale imod sletning, hvis oplysningerne handler om dine professionelle forhold, hvis du er eller har været en offentlig person, eller hvis du har haft en betroet stilling. Emnets betydning for offentligheden tæller også. Det kan tale for sletning, hvis du var mindreårig, da oplysningerne blev offentliggjort, hvis sagen er meget gammel og ikke længere relevant, eller hvis en domstol har fundet oplysningerne injurierende. Meninger på fx private blogs og i chatfora er sværere at få fjernet end påstande, der fremstår som fakta, og som kan dokumenteres at være usande.

Hvad bliver fjernet, og hvad bliver ikke?

Kun det konkrete søgeresultat fjernes fra søgemaskinen. Kildesiden, fx et nyhedsmedies hjemmeside, påvirkes ikke. Hvis du vil have indholdet fjernet dér, skal du kontakte den ansvarlige for siden. Hvis en artikel flyttes, kan der opstå nye webadresser, som du eventuelt skal anmelde til søgemaskinen separat. Et søgeresultat kan også vise sig i en periode, efter at det er fjernet.

Klager over indholdet af en nyhedsartikel behandles af Pressenævnet og ikke af Datatilsynet. Siden angiver ikke konkrete frister, så du skal ikke regne med et bestemt tidsrum. Du kan læse mere i guiden om at fjerne dig fra Googles søgeresultater.

Hvis du får afslag eller ingen svar: Klag til Datatilsynet

Datatilsynet beder dig som regel først kontakte den dataansvarlige. Hvis det ikke løser problemet, kan du klage. Datatilsynet behandler ikke alle klager. Hver sag vurderes for sig, og Datatilsynet afgør, om den skal undersøges nærmere.

Sådan foregår det ifølge siden »Sådan klager du«:

• Du logger ind med MitID og udfylder klageformularen. Har du ikke MitID, kan du bruge en anden kontaktmulighed.
• Datatilsynet skal som minimum kende dit navn og din adresse og behandler normalt ikke anonyme klager.
• Efter du har sendt formularen, får du en kvittering i Digital Post.
• Sagsbehandlingen kan tage længere tid end normalt, fordi Datatilsynet modtager flere klager.

Du kan klage over dine egne oplysninger. Over andres oplysninger kan du som udgangspunkt kun klage, hvis du har forældremyndighed eller en skriftlig fuldmagt. Har du spørgsmål, kan du ringe til Datatilsynet på 33 19 32 00. Vi skriver en særskilt guide til at klage til Datatilsynet.

Husk to begrænsninger. Datatilsynet kan ikke slette oplysninger for dig, og de kan normalt ikke give et bindende svar på, om en bestemt behandling er lovlig, hvis du bare spørger. Forbrugerombudsmanden tager sig af markedsføring og forbrugerbeskyttelse. Dem kan du kontakte, hvis problemet i virkeligheden er uønsket markedsføring.

Uønskede opkald og markedsføring

Mange vil have deres oplysninger fjernet, fordi telefonen ringer. Her er et vigtigt faktum, som kan spare dig for arbejde: Forbrugerombudsmanden skriver, at salg over telefonen til forbrugere næsten altid er ulovligt. Undtagelsen er salg af bøger, aviser og visse abonnementer, som som udgangspunkt er lovligt. Virksomheder skal have din godkendelse, før de må henvende sig for at sælge varer eller markedsføre sig.

Det ændrer vinklen. Hvis nogen ringer og sælger noget, er det oftest ikke noget, du skal rydde op i telefonbøgerne for at stoppe. Det er noget, du kan indberette. Forbrugerombudsmanden har kontaktformularer til klager over markedsføring og over spam, og du kan ringe til dem på 4171 5151 mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 12.00. Er opkaldet i virkeligheden et forsøg på svindel, så læs mere om at genkende falske opkald i vores store guide til ukendte opkald, telefonsalg og svindelopkald.

Realistiske forventninger: Hvad du kan opnå

Det her er den ærlige del. Nogle ting får du ofte fjernet. Andre ikke.

• Et hemmeligt eller udeladt nummer: Spørg dit teleselskab, om du kan få det, og kontrollér bagefter, om det har slået igennem i telefonbøgerne.
• Et søgeresultat kan blive fjernet, hvis en konkret afvejning falder ud til din fordel. Det er ikke sikkert.
• Offentlige registre som CVR kan du ikke blive slettet fra. Du kan bruge reklamebeskyttelse.
• Gamle kopier kan findes længe efter. En fjernelse hos én aktør ændrer ikke, hvad andre har gemt.

Ingen kan love, at en oplysning forsvinder, og du skal være skeptisk over for tjenester, der siger andet. En anmodning er ikke spildt, selv om svaret bliver nej. Du har ret til at stille den, og den ansvarlige skal svare.

Hold øje over tid

Fjernelse er sjældent en engangsopgave. Gør det til en vane:

1. Søg på dit navn, dit nummer og din adresse nogle gange om året.
2. Skriv i en liste: tjeneste, dato, hvad du bad om, svar og næste skridt.
3. Tænk over, hvilke oplysninger du selv deler: i konkurrencer, foreninger og på sociale medier.
4. Læs privatlivspolitikken, før du giver oplysninger til en ny tjeneste.
5. Brug dine rettigheder, når du opdager, at nogen behandler oplysninger, du ikke forventede. Indsigt er et godt første skridt.

Hvis du er udsat for trusler eller chikane

Alle de metoder, vi har gennemgået, er for dig, der vil begrænse, hvad der er let at finde. Hvis du frygter for din sikkerhed, er det ikke nok at fjerne et nummer fra en telefonbog. Ring til politiet, hvis du er i fare. Offerrådgivningen kan rådgive gratis og anonymt. Spørg Borgerservice om navne- og adressebeskyttelse, og læs borger.dk om betingelserne, før du ansøger, fordi ordningen har konsekvenser for, hvordan andre kan finde og kontakte dig.

Hvad Remove Me gør, og hvad vi ikke gør

Remove Me analyserer det, der er offentligt synligt om dig, og viser kendte datalæk, så du ved, hvor du skal begynde. Vi sender endnu ikke anmodninger om sletning for dig, og vi lover ikke, at en tjeneste fjerner dine oplysninger. Beslutningen træffes af den dataansvarlige og i sidste ende af de regler, der gælder for den.

Hvad vi ikke ved

Vi har ikke kunnet åbne borger.dk, Kraks hjælpeside, mitid.dk eller en officiel side fra Proff eller 118 under arbejdet med denne guide. Derfor skriver vi ikke detaljer om deres procedurer eller svartider, og vi gengiver kun de ting fra borger.dk og Krak, som vi har set i søgeresultater, med forbehold. Tjek altid den aktuelle side hos tjenesten selv, før du handler, fordi procedurer ændrer sig.

Tjekliste

• Jeg har søgt på mit navn, mit nummer og min adresse og gemt skærmbilleder med dato.
• Jeg ved, om oplysningerne står i en telefonbog, i CVR, på en privat hjemmeside eller i et søgeresultat.
• Jeg har bedt mit teleselskab om hemmeligt eller udeladt nummer, hvis det er relevant.
• Jeg har sendt en skriftlig anmodning til den ansvarlige og noteret datoen.
• Jeg har bedt Google eller Bing om at fjerne det konkrete søgeresultat, hvis det er relevant.
• Jeg har gemt svarene og ved, at jeg kan klage til Datatilsynet efter afslag.
• Jeg har søgt igen efter nogen tid.

Kilder

Læst den 5. november 2026.

• Datatilsynet: Søgemaskiner
• Datatilsynet: Hvad er dine rettigheder?
• Datatilsynet: Klage
• Datatilsynet: Sådan klager du
• Erhvervsstyrelsen: Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)
• Forbrugerombudsmanden: Uanmodede henvendelser
• Offerrådgivningen